Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
78 Kap. 10. Knopper. hO bo Kap. 10. Knopper. 63. Ovenfor (S. 39) omtaltes, at ved Knop forstaaes det unge Skud eller Skud-Ende, før dets Stængel strækker sig, og saa- længe dets Blade ere sammenbøjede over Stængel spidsen. Knop- perne ere dels aabne eller nøgne, dels dækkede. 64. De dækkede Knopper findes især lios Lysskud af fler- aarige Planter, som have hjemme i kolde Klimater (vore Træer o Buske f. Ex.), eller som periodisk kunne blive udsatte for langvari Tørke og Fordampning, ved hvilke de unge Dele kunde beskadiges. I saaclanne Knopper, der have en længere Hviletid, blive de yderste Blade til Lavblade, der uddannes som Beskyttelsesorganer for de indre og yngre og tilpasses i ydre og indre Bygning i Over- ensstemmelse med dette Arbejde. Saadanne Lavblade kaldes Knopskæl, og deres Liv varer kun saa længe, Hvileperioden varer; saasnart Knoppen ved For- aarets eller Regntidens Komme springer ud (Løvspringet), idet Stænglen strækker sig og Bladene udfoldes, kastes de af. Da Stængelleddeiie mellem Knopskællene ikke strækkes, vil et Knop- spor, d. e. en Række meget tætstillede Bladar ved Aarssknddets Grund, altid betegne Knoppens tidligere Plads og Aarssknddets Grænse [cl i 71, S. 58; 107; 108]. For at kunne værne de indre Dele af Knoppen mod de nævnte ydre Paavirkninger, ere Knopskællene ofte dækkede af Kork, eller de have et Laad af hvide, luftfyldte Haar, eller de ud- svede Harpix eller Gummi o. 1., f. Ex. hos Hestekastanie, Poppel o. A., Forhold, der vanskeliggjøre Udtørring ved Fordampning, som er de unge Skuddeles farligste Fjende. Knopskællene repræsentere hos nogle det hele Blad paa et laveste Trin (Syringa, JEuonymus, Cornus o. A.); andre ere dannede alene af Foden og da enten af en skedeformet eller bladagtig Bladfod, f. Ex. Ribs, Rose [89], Hyld (Sambucus), Hestekastanie og Løn; eller af frie Axel blade, der da sidde parvis, uden nogen eller med kun en rudimentær Plade mellem sig [90]; ofte forenes de allernederste, sammenhørende Axelblade i eet eneste Stykke, f. Ex. hos Bøg, Lind, Birk. Knop- skællene ere i Regelen bladgrøntfrie. Usædvanlige Knop dækker. Medens de allerfleste, periodisk hvilende Planter have Knopdækker, som ere Knopskæl, ø: særlige Blade, er der nogle, hvis Knopdækker i alt Fald delvis ere af anden Art, saasom følgende. Bladstilken er ved Grunden hul og omslutter hætteformet den