Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Kap. 10. Knopper.
hO bo
Kap. 10. Knopper.
63. Ovenfor (S. 39) omtaltes, at ved Knop forstaaes det
unge Skud eller Skud-Ende, før dets Stængel strækker sig, og saa-
længe dets Blade ere sammenbøjede over Stængel spidsen. Knop-
perne ere dels aabne eller nøgne, dels dækkede.
64. De dækkede Knopper findes især lios Lysskud af fler-
aarige Planter, som have hjemme i kolde Klimater (vore Træer o
Buske f. Ex.), eller som periodisk kunne blive udsatte for langvari
Tørke og Fordampning, ved hvilke de unge Dele kunde beskadiges.
I saaclanne Knopper, der have en længere Hviletid, blive de
yderste Blade til Lavblade, der uddannes som Beskyttelsesorganer
for de indre og yngre og tilpasses i ydre og indre Bygning i Over-
ensstemmelse med dette Arbejde.
Saadanne Lavblade kaldes Knopskæl, og deres Liv varer
kun saa længe, Hvileperioden varer; saasnart Knoppen ved For-
aarets eller Regntidens Komme springer ud (Løvspringet), idet
Stænglen strækker sig og Bladene udfoldes, kastes de af. Da
Stængelleddeiie mellem Knopskællene ikke strækkes, vil et Knop-
spor, d. e. en Række meget tætstillede Bladar ved Aarssknddets
Grund, altid betegne Knoppens tidligere Plads og Aarssknddets
Grænse [cl i 71, S. 58; 107; 108].
For at kunne værne de indre Dele af Knoppen mod de
nævnte ydre Paavirkninger, ere Knopskællene ofte dækkede af
Kork, eller de have et Laad af hvide, luftfyldte Haar, eller de ud-
svede Harpix eller Gummi o. 1., f. Ex. hos Hestekastanie, Poppel
o. A., Forhold, der vanskeliggjøre Udtørring ved Fordampning, som er
de unge Skuddeles farligste Fjende. Knopskællene repræsentere
hos nogle det hele Blad paa et laveste Trin (Syringa, JEuonymus,
Cornus o. A.); andre ere dannede alene af Foden og da enten af
en skedeformet eller bladagtig Bladfod, f. Ex. Ribs, Rose [89],
Hyld (Sambucus), Hestekastanie og Løn; eller af frie Axel blade,
der da sidde parvis, uden nogen eller med kun en rudimentær
Plade mellem sig [90]; ofte forenes de allernederste, sammenhørende
Axelblade i eet eneste Stykke, f. Ex. hos Bøg, Lind, Birk. Knop-
skællene ere i Regelen bladgrøntfrie.
Usædvanlige Knop dækker. Medens de allerfleste, periodisk
hvilende Planter have Knopdækker, som ere Knopskæl, ø: særlige Blade,
er der nogle, hvis Knopdækker i alt Fald delvis ere af anden Art, saasom
følgende. Bladstilken er ved Grunden hul og omslutter hætteformet den