Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 9. Bladet.
77
fremgik, at Foddelen paa et vist givet Tidspunkt overgaaer Over-
bladet i Størrelse. Indtræder der paa dette Tidspunkt en saadan
Standsning i Udviklingen, at ingen nye Dele yderligere an-
lægges, men de allerede anlagte dog forstørres ved Væxt, fremkommer
et Blad, der næsten alene er dannet af Foddelen. Paa denne
Maade ere de allerfleste Lav- og Højblade bievne til: de ere
Hæmnings dan nelser. Saadanne Blade sees Fig. 86 (se Figur-
forklaringen, se ogsaa S. 21, Fig. 27 B, D), og endelig viser Fig. 89
Rækkefølgen af Blade paa et enkelt Skud af Rose: nederst Lav-
blade med Antydninger af Axelblade og Bladplade paa Spidsen
af den store Blaclfod; derpaa Overgangsfornier til Løvblade; midt
paa Skuddet de fyldigst udviklede, finnede Løvblade, og sluttelig
Overgang fra Løvblade til Højblade, paany ved Undertrykkelse af
Overbladet (Stilk og Plade). Efter Højbladene følge Blomsterne
med deres 4 Form trin.
Hos Planter med Axelblade dannes Lavbladene ofte af disse,
idet Pladen undertrykkes (Eg [Fig. S. 79], El, Poppel o. A.); sjæld-
nere repræsentere Lavbladene det hele Løvblad paa dets første
og laveste Udviklingstrin, f. Ex. hos de Læbeblomstrede, Syringa,
Lonicera.
At Lavblade og Højblade kun ere Hæmningsdannelser, frem-
gaaer deraf, at de, som G ö b e 1 har paavist ved Forsøg, og som ofte
ogsaa vises af Naturen selv, under visse Betingelser tvinges til at
udvikle sig til Løvblade, f. Ex. naar andre Blade eller højere staaende
Dele af Skuddet tages bort, hvorved de formentlig faae mere Næ-
ring tilfort, eller naar Jordskud med Lavblade udsættes for Lys.
Løvbladet maa i det hele ansees for at være den ældste,
først paa Jorden fremkomne Bladform, fra hvilken alle andre i Tidens
Løb have udviklet sig, eftersom Livsforholdene bleve mere og mere
udviklede og som Opgavernes Mangfoldighed voxede. De lavest
staaende, med ægte Blade forsynede Sporeplanter liave kun Løv-
blade (Mosser, Bregner); den først fremtrædende Bladform næst
Løvbladet er Lavbladet (nogle faa Bregner f. Ex.). Kimbladene
ere dels en Slags lavt staaende, enkle Løvblade [f. Ex. 25, S. 18],
dels en Slags Lavblade, nemlig de kjødfulde Ammeblade hos fro-
hvideløse Kim (se Kap. 6).