Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
85
PI .), ell. i 2det Aar efter denne (toaarige) ell. 3—
mange Aar efter den (pleiocykliske); § 70.
2. Foruden Lysskud findes Jordskud eller andre Skud,
der leve fra den ene Væxtperiode til den anden,
medens Lysskuddene aarligt dø bort. Frøsætning
finder Sted flere — mange Gange. Flera arige
Urter (Stauder, Løg- og Knoldplanter); § 71—76.
B. Træagtige Planter (Træer, Buske). Lysskuddene for-
vede, blive faste og kunne leve mange Aar. Jordskud findes (sæd-
vanligt) ikke. Samme Individ kan mange Gange sætte Frø. Se § 77.
Hertil maa endnu føjes nogle, mest tropiske, Former med
afvigende Ydre, som vanskeligt passe ind i de nævnte Rammer,
navnlig:
C. Saftplanter (Sukulenter), hvis Lysskud ere særdeles
saftrige og leve mange Aar, uden som Træerne at forvede i nogen
særlig Grad eller opnaa disses Størrelse. Jordskud, kunne findes
eller mangle. Nærmere i § 79, S. 104.
Der er ingen skarp Grænse mellem nogen af disse tre Grupper.
70. Urter, som kun een Gang sætte Frugt og der-
paa dø (hapaxanthiske ell. monokarpiske).
A. Den enaarige (annuelle, mono cykliske) Plante, be-
tegnet e, (f. Ex. Hør, Hamp, Tobak, Byg, Havre, Stedmodersblomst,
Sort Natskade) er i det væsentlige helt urteagtig; den spirer af
Frø, blomstrer, fuldender sin hele Udvikling og sætter Frugt med
nye Frø i Løbet af een eneste Væxtperiode (faa Maaneder),
hvorpaa alt andet end netop Frøene døer bort. Den liar kun
grønne, straktleddede Løvskud, der næsten altid forgrene sig og
danne 3—4 og maaske flere Skudgenerationer i samme Væxt-
periode (»forgrenede Aarsskud«). Dens Knopper ere nøgne. Af
Blade har den sædvanlig kun Kimblade og Løvblade foruden
Blomsterskuddets. Oftest ender allerede Primskuddet med Blomst.
Al Oplagsnæring henlægges i Frøet, som er Artens eneste Formerings-
middel. De tokimbladede Arter have af Rødder kun Primroden,
de enkimbladede danne mange Birødder (»Trævlerod«).
B. Den toaarige (bieinie, dicykliske) Plante, betegnet (g),
ligner den 1-aarige deri, at den er urteagtig, og at den kun een
Gang sætter Enigt, hvorpaa den døer. Men den udstrækker sin
Levetid over to Væxtperioder (Aar); i den første danner den alene
Assimilationsorganer, i den anden fortrinsvis Blomster. Hos To-
kimbladede dannes der 1ste Aar en Mængde paa en meget kort-