Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
deltage i Optagelse af-Vand og Næring fra Jorden; disse Skud
kaldes Jord skud (Jordstængler).
Sædvanlige Ly s skuds tre vigtigste Opgaver ere Assimilation
af Luftens Kulsyre, Transpirationens Regulering og Dannelsen af
Forplantningsorganer (Sporer, Blomster). Naar Blomsterne lades
ude af Betragtning, ere de grønne, og stræbe hen imod Dannelsen
af store, tynde, grønne Flader (Løvblade), der skulle brede Blad-
grøntet ud i tynde Lag, og som skulle løftes højt op paa strakt-
leddede, lange, tynde Stængler for at kunne udsættes for Luft og
Lys. Bladene søge at stille sig i det bedste Lys; paa kortieddede
Stængler staa de derfor i mange Længderækker, danne »Rosetter«
(Sempervivum, Trapa o. A.); paa Grene især med toradet Stilling
dannes ofte en »Bladmosaik«, idet Bladene efter deres forskjel-
lige Størrelse passe sig ind mellem hverandre, saa de alle kunne
belyses [59, S. 49], Jordskuddene bære hovedsagelig Lavblade;
de have væsentlig andre Opgaver end det grønne Skud, navnlig
at bevare Plantens Liv om Vinteren, udbrede Artens Væxtomraade,
gjemnie Oplagsnæring til Spiringstiden ni. m. Men indenfor begge
disse to Kategorier af Ernæringsskud er der store Formforskjelle,
saaledes i Stængelleddenes Længde, Bladenes og Axernes Ud-
dannelse, Retning ni. in., som tildels bero paa arvelige Anlæg
(Slægtskabsforhold), dels fremkaldes af Omgivelserne (Mediet, kli-
matiske Forhold).
Paa Stænglernes større eller mindre Grad af Forveclning og
dermed følgende forskjellige Varighed beroer for en Del hele
Skuddets Varighed, og dette faaer atter Betydning for den hele
Plantes Varighed. Nogle Skud ere absolut urteagtige og en-
aarige, d. e. ere bløde, saftrige og leve blot een Væxtperiode i ud-
viklet Tilstand; andre ere forvedecle og leve flere eller endog mange
Væxtperioder, indtil Aarhundreder (t r æ a g t i g e Skud). Nogle Arter
have blot Lysskud, andre baade Lysskud og Jordskud, der frem-
bringe Birødder. Hvorvidt Arterne med alene Lysskud have Bi-
rødder eller ikke, beroer paa, om de ere En- eller Tokimbladede.
Efter disse Forskjelligheder kunne Planterne deles i følgende
Grupper:
A. Urter. Lysskuddene ere altid urteagtige.
1. Kun een Gang frugtsættende Individer; alle
Skud ere Lysskud, ingen Jordskud eller andre Skud,
der kunne tjene til Formering. Frugtsætningen finder
Sted i samme Væxtperiode som Spiringen (enaarige