Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
84 Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. deltage i Optagelse af-Vand og Næring fra Jorden; disse Skud kaldes Jord skud (Jordstængler). Sædvanlige Ly s skuds tre vigtigste Opgaver ere Assimilation af Luftens Kulsyre, Transpirationens Regulering og Dannelsen af Forplantningsorganer (Sporer, Blomster). Naar Blomsterne lades ude af Betragtning, ere de grønne, og stræbe hen imod Dannelsen af store, tynde, grønne Flader (Løvblade), der skulle brede Blad- grøntet ud i tynde Lag, og som skulle løftes højt op paa strakt- leddede, lange, tynde Stængler for at kunne udsættes for Luft og Lys. Bladene søge at stille sig i det bedste Lys; paa kortieddede Stængler staa de derfor i mange Længderækker, danne »Rosetter« (Sempervivum, Trapa o. A.); paa Grene især med toradet Stilling dannes ofte en »Bladmosaik«, idet Bladene efter deres forskjel- lige Størrelse passe sig ind mellem hverandre, saa de alle kunne belyses [59, S. 49], Jordskuddene bære hovedsagelig Lavblade; de have væsentlig andre Opgaver end det grønne Skud, navnlig at bevare Plantens Liv om Vinteren, udbrede Artens Væxtomraade, gjemnie Oplagsnæring til Spiringstiden ni. m. Men indenfor begge disse to Kategorier af Ernæringsskud er der store Formforskjelle, saaledes i Stængelleddenes Længde, Bladenes og Axernes Ud- dannelse, Retning ni. in., som tildels bero paa arvelige Anlæg (Slægtskabsforhold), dels fremkaldes af Omgivelserne (Mediet, kli- matiske Forhold). Paa Stænglernes større eller mindre Grad af Forveclning og dermed følgende forskjellige Varighed beroer for en Del hele Skuddets Varighed, og dette faaer atter Betydning for den hele Plantes Varighed. Nogle Skud ere absolut urteagtige og en- aarige, d. e. ere bløde, saftrige og leve blot een Væxtperiode i ud- viklet Tilstand; andre ere forvedecle og leve flere eller endog mange Væxtperioder, indtil Aarhundreder (t r æ a g t i g e Skud). Nogle Arter have blot Lysskud, andre baade Lysskud og Jordskud, der frem- bringe Birødder. Hvorvidt Arterne med alene Lysskud have Bi- rødder eller ikke, beroer paa, om de ere En- eller Tokimbladede. Efter disse Forskjelligheder kunne Planterne deles i følgende Grupper: A. Urter. Lysskuddene ere altid urteagtige. 1. Kun een Gang frugtsættende Individer; alle Skud ere Lysskud, ingen Jordskud eller andre Skud, der kunne tjene til Formering. Frugtsætningen finder Sted i samme Væxtperiode som Spiringen (enaarige