Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 11. Haaret. 83 Mellemrummene mellem Bægerbladene og de følgende i nedstigende Følge og ret regelmæssigt i 10- og 5-tallige Kranse [95]; lignende lios Haarene paa Kronen af Menyanfhes og Bladene af Drosera [69, S. 56], Skællene paa Frugten af Sagopalmen o. A. Hos Rosa ca- nina staa sædvanligt 2—3 Torne under hvert Blad i forskjellig Højde, men i en vis Orden. GS. Haarene dannes altid i Overfladen af Organerne, i nogle Tilfælde blot i Overhuden (Trichomer), i andre ligesom Bladene og Knopperne ved Celledelinger i Vævet under denne, f. Ex. de fleste af de kraftigere Haardanneiser, der kaldes Vorter, Torne og lign. (Em er gen s er), f. Ex. Barktorne hos Rose og Stikkelsbær (Ribes G-rossularia) og Piggene paa Iføcmus-Frugteii; disse kunne anatomisk blive næsten lige saa højt uddannede som Bladene, f. Ex. med Ledningsstrænge (Piggene paa Frugten af Datura, Kirtelhaarene paa Bladet af Drosera, nogle Knrvblomstredes Fnugstraaler o. A.). Haarenes Formrigdom er ganske overordentlig- stor, og deres, tildels ukjendte, Funktioner ere aabenbart ogsaa særdeles forskjel- lige. Man kan derefter skjelne mellem Klattrehaar, Brændehaar, Kirtelhaar, Dækhaar, Rodhaar, Hæftehaar, Arhaar o. A. Saavel hint som dette omtales senere i forskjellige Afsnit, dels under Hu- dens Bygning, dels under Ernæringslivet. Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former. 69. To vigtige Sider af Ernæringslivet ere Optagelse af Næ- ring- fra Jorden og Optagelse af Næring fra Luften. Allerede en saa enkel Organisme som en Botrydium sees i Overensstemmelse hermed præget i en rodlignende, farveløs, underjordisk og en grøn, overjordisk Del [7, S. 9], og mange andre Thallofyter vise det samme. Spiringens Historie lærte os (Kap. 6), at Blomsterplanterne strax udpræges i to tilsvarende Dele, Roden og det opad voxende, grønne og blomsterbærende Lysskud. Nogle Planter liave alene Lysskud, nemlig alle kun een Gang frugtsættende Urter samt Træer og Buske. Men hos andre udvikles Skud, der søge eller drages ned i Jorden og faae nogle af Rodens Ejendommeligheder, nemlig blive farveløse og direkte, eller indirekte ved Birødder, 6*