Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 11. Haaret.
83
Mellemrummene mellem Bægerbladene og de følgende i nedstigende
Følge og ret regelmæssigt i 10- og 5-tallige Kranse [95]; lignende
lios Haarene paa Kronen af Menyanfhes og Bladene af Drosera [69,
S. 56], Skællene paa Frugten af Sagopalmen o. A. Hos Rosa ca-
nina staa sædvanligt 2—3 Torne under hvert Blad i forskjellig
Højde, men i en vis Orden.
GS. Haarene dannes altid i Overfladen af Organerne, i
nogle Tilfælde blot i Overhuden (Trichomer), i andre ligesom
Bladene og Knopperne ved Celledelinger i Vævet under denne,
f. Ex. de fleste af de kraftigere Haardanneiser, der kaldes Vorter,
Torne og lign. (Em er gen s er), f. Ex. Barktorne hos Rose og
Stikkelsbær (Ribes G-rossularia) og Piggene paa Iføcmus-Frugteii;
disse kunne anatomisk blive næsten lige saa højt uddannede som
Bladene, f. Ex. med Ledningsstrænge (Piggene paa Frugten af
Datura, Kirtelhaarene paa Bladet af Drosera, nogle Knrvblomstredes
Fnugstraaler o. A.).
Haarenes Formrigdom er ganske overordentlig- stor, og deres,
tildels ukjendte, Funktioner ere aabenbart ogsaa særdeles forskjel-
lige. Man kan derefter skjelne mellem Klattrehaar, Brændehaar,
Kirtelhaar, Dækhaar, Rodhaar, Hæftehaar, Arhaar o. A. Saavel
hint som dette omtales senere i forskjellige Afsnit, dels under Hu-
dens Bygning, dels under Ernæringslivet.
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
69. To vigtige Sider af Ernæringslivet ere Optagelse af Næ-
ring- fra Jorden og Optagelse af Næring fra Luften. Allerede en
saa enkel Organisme som en Botrydium sees i Overensstemmelse
hermed præget i en rodlignende, farveløs, underjordisk og en grøn,
overjordisk Del [7, S. 9], og mange andre Thallofyter vise det
samme. Spiringens Historie lærte os (Kap. 6), at Blomsterplanterne
strax udpræges i to tilsvarende Dele, Roden og det opad voxende,
grønne og blomsterbærende Lysskud. Nogle Planter liave alene
Lysskud, nemlig alle kun een Gang frugtsættende Urter samt
Træer og Buske. Men hos andre udvikles Skud, der søge eller
drages ned i Jorden og faae nogle af Rodens Ejendommeligheder,
nemlig blive farveløse og direkte, eller indirekte ved Birødder,
6*