Den Almindelige Botanik

82 Kap. 10. Bladet. Former af taglagt Knopleje: f. Ex. snoet, naar det lios alle Blade i en Krans enten er den højre eller den venstre Bladrand, der er dækket (f. Ex. Kronen lios Malvaceæ, G-entianacece og andre Snokronede); quinkunxialt, naar i en 5-tallig Krans to Blade ere helt frie, to helt dækkede, og det 5te har en fri og en dækket Rand; dette Knopleje findes især hyppigt i Bægeret og staaer i Forbindelse med dettes Oprindelse af en sanimentrukken 2/a Skrue (jfr. Fig. 50, S. 42). I andre Tilfælde er et Blad i en 5-tallig Krans helt frit, tre halvt dækkede og et helt dækket. 3) Ridende kaldes de afvexlende sværdclannede Blade, der, som hos Iris, ogsaa i ud- viklet Tilstand fatte helt om hverandre med deres Grund. 4) A åbent kaldes Knoplejet, naar Bladene i den enkelte Krans ere saa smalle, at de slet ikke dække hverandre. Knoplejet afhænger til- dels af Bladenes Anlægsfølge, om samtidig eller efter hverandre. Kap. 11. Haaret. 67. Haaret er det 4de morfologiske Grundorgaii (se S. 17). Haar optræde allerede hos Løvplanterne og lindes hos Blomster- planterne baade paa Rod, Stængel og Blad. Det er ejendommeligt for Haaret, at det, ligesom Bladet, hurtigt afslutter sin Væxt, og de fleste Haar ere ogsaa meget forgængelige Dannelser; men de Fig. 95. Dele af Blomster af Agri- monia Eupatoria, visende Krogbør- sternes Fremkomst-Orden , angivet ved Tallene. Bægeret og Forbla- dene sees i A og C. (E. W.). afvige fra Bladet derved, at de ikke anlægges med den regelmæssige, opstigende Folgeorden som dette, og yderst sjælden paa Stængelspidsen (Utricularia, Fig. S. 39), men der- imod ofte endog paa ældre Plantedele langt fra ethvert Væxtpunkt og uden Spor af Orden, unge mellem gamle. Kun visse kraftige Haar- dannelser, der fordre større Plads, vise nogenlunde regelmæssige Stil- lingsforhold, aabenbart af de samme mekaniske Grunde, som fremkalde Bladstillingernes Regelmæssighed (S. 41, 51), f. Ex. Krog-borsterne paa Underbægeret af Agrimonia, af hvilke de første 5 dannes ud for