Den Almindelige Botanik

Kap. 10. Bladet. 81 Afsnit: underliggende Dækning [94 A, B], eller omvendt (hvad der er langt sjældnere): Underkanten er fri og ligger tagstens- lignende ned over det nedenfor liggende Afsnit: overliggende Dækning (Cycadeer, Botrychium og faa andre: Fig. 94 C, D). Disse Dækningsforhold findes endnu hos de udvoxede Blade, men ofte mindre tydeligt [94 E, F], Den underliggende Dækning er den almindeligste og synes og-saa mest rationel, fordi Nedbøren, der falder paa Bladets Overside, derved vil falde som fra det ene Trappetrin til det andet og ledes ned til Bladets Grund. Hos Halvmosser gjenfind.es cle samme Dækningsforhold: naar den øvre Rand af et Blad dækker den nedre Rand af det næstøverste, kaldes det overliggende (Frullania, Fig. 23, S. 15), naar den nedre E E Fig. 94. A og B, Exempler paa underliggende Dækning (Blade fra Knop a Polemonium pulchellum og Åchillea Millefolium, sete fra Rygsiden); C og D, over- liggende Dækning (Blade fra Knop af Botrychium Lunaria og matricariæfoliurnj; E, F, udvoxne Blade af Pedicularis lanata (underliggende) og Kompositeen Leptinella (overliggende), fra Bugsiden. (C, D: Roeper; Resten: E. W.). Rand af et Blad dækker den øvre af det næstnederste: under- liggende (f. Ex. Plagiochila, Fig. 22, S. 15). Kn op lej et. Benævnelserne for Knoplejet komme især til Anvendelse for Blosterbladenes Leje i Knoppen. Det er 1) klap- lagt (eller kantlagt), naar Randene af de forskjellige Blade i en Krans blot støde op til hverandre uden at dække hverandre, f. Ex. Bægerbladene hos Rhamnus, Fuchsia, Katost (Malva) og Kronen hos Kurvblomstrede; i udfold et-klaplagt kaldes det, naar Randene ere bøjede lidt indad, saa at Bladene komme til at støde op til hverandre med en lille Del af deres Rygside (f. Ex. Bægeret hos Clematis). 2) taglagt er Knoplejet, naar Bladrandene ligge hen over eller mider Nabobladenes (som Tagsten). Der er forskjellige Almindelig Botanik. 3. l.’clg-, n