En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

 168 STJÆRNEVERDENEN. dvæler ved alle de Hærskarer af levende Væse- ner, der befolker disse Verdener. I andre 1000 og atter 1000 Aar fortsætter vi vor flyvende Reise; vi passerer Mælkeveiens Millioner, vi gaar gjennem Stjærnehobenes utalte Flokke, vi naar ud til Stjærnetaagernes fjærne Regioner. Endnu xooo Aar, endnu 10,000 Aar, endnu 100,000 Aar reiser vi med Lysstraalens svim- lende Hastighed. Er vi nu ved Rummets Grænser, er vi nu naaede frem til Egne, hvor Stjærneverdenerne ender? Nei! foran os ligger store, tomme Rum, og hinsides dem funkler der nye Stjærner. Paa Lysets Vinger reiser vi ud til dem — — efter 100 Aartusenders Forløb naar vi dem — — — og vi ser atter foran os nye Stjær- ner, nye Verdener. Aldrig naar vi nogen Ende, aldrig nogen Grænse; ja, aldrig nærmer vi os nogen Ende, nogen Grænse: Hvor langt vi end reiser, i hvilken Retning vi end reiser — altid er vi, og altid forbliver vi i Midten af Uendeligheden! *