En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

32 MAANEN. Solen er omgiven af en pragtfuld Straale- krans; det er den samme, der paa Jorden kun viser sig ved totale Solformørkelser, og som kaldes Solens Korona. Endvidere udstrækker sig paa begge Solens Sider en langagtig Lys- ning: den samme, der paa Jorden viser sig som Zodiakallyset. En Solopgang paa Maanen frembyder intet af den gyldne Pragt og de glimrende Farver, som vi kjender saa godt paa Jorden. Fra den sorte Horisont kaster Solen pludselig sine klare, usvækkede Straaler paa Toppen af Bjærgene og kroner disse med en blændende Glans, medens Fjældenes Sider og Dalene endnu ligger i det dybeste Mørke: som Lys- øer svømmer Bjærgtoppene i et Hav af Mørke. Under dette Lysets Frembrud af den 350 Timer lange Nat træffer ingen Lyd vort Øre. Den nyé Dag vækker ingen Stemmer fra Dy- renes Verden, ingen Luftning suser gjennem løvrige Trætoppe; ingen Fugls Kvidren lyder under den sorte Himmel, ingen Plante eller Blomst pryder den nøgne Grund (Fig 12). 29 Gange langsommere, end vi er vante til, skrider Lyset nedad Bjærgskraaningerne; først efter omtrent 12 Timers Forløb viser hele den under os liggende østlige Side af Krater- volden sig i et glimrende, blændende Lys.