En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag

36 -MAANEN. Mangel paa ethvert Spor af Liv, med Und- tagelse af de forlængst udslukkede Vulkaners — alt dette gjør Landskabet frygtelig øde og tomt. Bjærgene rager op som nøgne Klip- per, ikke klædte af nogen Skov, ikke dæk- kede af noget Snetæppe; ingen Isbræ hviler i Kløfterne, intet Sneskred styrter nedad Skraa- ningerne. Paa Sletterne søger vi forgjæves de grønne Skoves Vrimmel eller Søernes blaa Vandspeil; ingen Eng udbreder sit Tæppe, ingen Flod snor sig gjennem Egnen. Nøgent og øde breder de store Flader sig — alt er den nøgne Sten, som Toppen af Bjærget, hvor- paa vi staar. Fuldstændig Ro hersker overalt, en Ro saa dyb og stille som Gravens. Intet Vind- pust stryger nogensinde henad Bjærgtoppenes nøgne Sider, ingen Storm bruser nogensinde henover Egnen. Paa den sorte Himmel svæ- ver der aldrig nogen Sky; ingen Dug væder Grunden, ingen Regn og ingen Sne falder ned fra Himlen. Maanen mangler, hvad vi kalder Veir. Solstraalerne brænder derfor paa Klip- perne og opheder dem i den 350 Timer lange Dag i en overordentlig Grad. Rokker vi ved en af de uhyre Klippe- blokke, der ligger omkring os, ser vi, hvor let den giver efter for en ringe Anstrængelse og