En Reise gjennem Verdensrummet
Fire foredrag
Forfatter: Sophus Tromholt
År: 1889
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 169
UDK: 523. 1.
Med forfatterens portræt og talrige illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
SOLEN.
væltninger, som foregaar paa Solen. Vi maa
huske, at hele Jordkloden bekvemt kunde finde
Plads i en lille Solplet — at Protuberanser,
der i Brede og Høide overgaar Jorden 10—20
Gange, slet ikke hører til de ualmindelige —
at Bevægelserne i Kromosphæren foregaar med
en Hastighed af mange Mil i Sekundet —
endvidere, at alle disse Optrin foregaar i en
Glødhede, som vi paa Jorden ikke tilnærmelses-
vis kan fremstille. Naar alt dette betænkes,
vil man indse, at selv den livligste Fantasi er
afmægtig, naar den skal udmale sig disse
vældige Kræfters vilde Rasen, og at Sproget
ikke har Ord til at skildre disse gigantiske
Fremtoninger. Hvad Middelalderens Digtere,
hvad Malernes mest extravagerende Kunst for-
søgte at fremstille i Verdensundergangen eller
i Helvedildens Flammer — det vilde langt
overgaas af Virkeligheden, om Jorden bragtes
i Solens Nærhed. Solens alle jordiske Begreber
overstigende Hede vilde i et eneste Nu for-
vandle Jorden med alt, hvad der er paa den,
til en glødende Dampmasse, der maaske, i det
høieste, for den fjærne Iagttager paa en anden
Planet vilde vise sig som en lille, flygtig, hur-
tigt forsvindende Lyssky.
Saa lille er Jorden, saa stor Solen!