Fra Kjøbenhavn
I Sidste Halvdel Af Nittende Aarhundrede

År: 1911

Forlag: F. HENDRIKSEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 48

UDK: 91 (489)

Emne: SÆRTRYK

FRA KJØBENHAVN

I SIDSTE HALVDEL AF

NITTENDE AARHUNDREDE

MED FEM OG HALVTREDSINDSTYVE

BILLEDER OG ET KORT

KJØBENHAVN MDCCCCX

SÆRTRYK I ET HUNDREDE EXEMPLARER

AF BILLEDBILAGET TIL

F. HENDRIKSENS:

"MENNESKER OG OPLEVELSER"

NR. 86

F.H

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
24 var fuldt op al udmærkede Ting al male, der nu vilde have en ganske særlig Interesse; men del var meget faa, der tænkte derpaa. 31. Tømmerhandler Collstrups Skydeskive er ma- let før min Tid, men Forholdene var endnu først i Tredserne de samme, som Billedet viser. Var man fra Byen naaet gjennem Vesterport eller, efter dens Fald, gjennem Gabet, hvor den havde haft sin Plads (et Bil- lede af Passagen efter Portens Nedrivning findes paa Side 28 i Harald Bings Festskrift ved Bing-Grøndahls 50 Aars Jubilæum), passerede man Stadsgraven over to smaa Broer. Den korte og ret smalle Vej, der saa fulgte, havde paa begge Sider stensatte Skrænter, der foroven bar kraftige gamle Hække. Tilhøjre laa her »Kongens Klubs« Sommerlokale, og til venstre naaede man hurtigt Tivolis Indgang. Ligesom der nu, til In- troduktion, findes en moderne Variété før den nuvæ- rende Indgang naas, fandtes der i gamle Dage en lang Træbygning, der blev kaldet: »Slukefter«, i hvilken Sangerinder forlystede den Tids Kjøbenhavnere. Byg- ningens ydre Væg var tæt ved det stensatte Gjærde, og den hayde elipseformede Vinduer ud mod Vejen. I den- ne Pavillon, der tildelsvar bygget omkring nogle gamle Træer, hvis Stammer dannede et solidt Midtpunkt for runde Borde, hørtes for første Gang Rantzaus Kjøben- havnerviser sungne af Sofie Valentin. - De to Menne- sker, Forfatteren og Sangerinden, var som skabte for hinanden, i det mindste hvad Viserne angik. De blev senere ogsaa Ægtefæller. Et gammelt Kjøbenhavner- hjærte kan blive ganske varmt, naar main tænker paa den jævne Humor i Viser som: »Jomfru, vil De med i Skoven« eller en »En Sextur, ak i det lille Ord«, og paa Skjælmeriet hvormed de foredroges. Humøret var uskyldigere, Skjælmeriet adskilligt mindre nedringet end det senere blev. - Et godt Begreb om dette mor- somme Interiør giver et Billede, som Hans Tegner,