Fra Kjøbenhavn
I Sidste Halvdel Af Nittende Aarhundrede

31 terrænet indenfor Søerne. I et lille trykt Hæfte: »Histo- riske Oplysninger om Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland med foranliggende Demarkationslinie. (Indleverede af Kaptain Købke) 21de Sept. 1859«, der synes udarbejdet til Brug for en militær Kommission, lindes følgende Oplysning. 11850 ønskede Kommunen al sælge nogleGrunde ved Vester Farimagsvej til Bebyg- gelse, men Krigsministeriet nægtede dette og angav at ville modsætte sig enhver Bebyggelse indenfor Søerne. Man var derimod villig til at ophæve Servitutterne, der i Kraft af Demarkationslinien af 1810 hvilede paa de fjernere Grunde. - Kjøbenhavns Kommune modtog med Kyshaand dette Tilbud, og nu gik det løs med den stærke Bebyggelse paa Nørre- og Vesterbro. Imidlertid vedtoges i 1852 Loven, hvorved Demar- kationslinien lagdes indenfor Søerne. - Alle Forbud udenfor denne Linie hævedes, medens til Gjengjæld alle Forbud, i Henhold til en Plakat af 1824, som angik Bebyggelsen indenfor denne Linie, hævdedes. Der herskede dog Tvivl om de militære Myndigheders Ret ifølge denne Plakat, og Tømrermester Wildau an- søgte om Tilladelse til at hygge indenfor Linien i Hen- hold til de i Plakatens § 3, a og 1) anførte Betingelser, men det nægtedes ham. Da han alligevel byggede, blev der anlagt Sag imod ham, og denne, der førtes igjen- nem til Højesteret, gik ham imod. Regjeringen vandt Sagen, og Wildau maatte rive ned, hvad han havde bygget. (Se: »Højesteretsproceduren og Dommen Tøm- rermester Wildau contra Direktionen for Arméens Ma- teriel. G. Philipsen 1854«). Maleriet maa være set oppe fra Jernbroen, der, efter at Nørreport i 1856 var nedreven, forbandt de to Vold- linier med hinanden. (Det er - som bekjendt - den samme Jernbro, der nu ligger over den lille Rest Stads- grav, der findes i Ørstedsparken). I Mellemgrunden ses det omtalte gamle Accisehus, der tindes paa Ølsteds