Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910

særlig den brutale Maade, som Politiet optraadte paa. Det lyk- kedes nemlig Heegaard at hverve ikke saa faa Skruebrækkere og den 14. September kom det til et Slagsmaal mellem disse og nogle af de Strejkende. Skruebrækkerne anmeldte de Strejkende for at have overfaldet dem og Politiet foretog en Massearrestation blandt disse. Ligeledes blev saavel Lindberg som Daugstrup arre- steret; men da de slet ikke havde været nærværende ved Batail- len, maatte man dog tilsidst frikende og løslade dem. Lindberg havde imidlertid, begrundet paa at en Skruebrækker havde aflagt falsk Ed imod ham, maattet døje 6 Ugers Arrest og maatte prøve saavel „Skabene“ som „Salatfadet“. Politiet var i det hele taget Heegaards trofaste Allierede. Hele Kongens Nytorv blev blokeret for Skomagere, og blandt andet blev et Medlem Per Anderson arresteret, fordi han ikke gengældte en Skruebrækkers Hilsen. Da han ikke havde begaaet anden Forbrydelse slap han med at blive udvist af Landet. Ligeledes nedlagde Kongens Foged Forbud mod at Social- demokraten eller Fagbladet omtalte Strejken. Politiets brutale Fremfærd vakte selvfølgelig stor Forbitrelse i Arbejderkredse og der holdtes et stort offentlig Møde paa Sortedamslund, hvor man protesterede mod Politiets vilkaarlige Optræden. Ligeledes afholdt Forbundet offentlig Møde i Rømersgade 22, Festsalen med følgende Dagsorden: Fagets Stilling med Henblik paa Konflikten hos Heegaard. Bestyrelsen for Lauget var indbudt og saavel Oldermanden, A. Hansen, som flere andre Mestre havde Ordet for at udtale deres Sympathi for Svendenes Kamp. Slutte- lig vedtoges følgende Resolution: De forsamlede Mestre og Svende udtaler: „I Betragtning af, at det er i hele Fagets Interesse, at Arbejdslønnen ikke trykkes yderligere ned, tilsiger Forsamlingen Svendene sin fulde Sympathi i den Kamp, som de for Tiden fører, ligesom Forsamlingen opfordrer saa vel Skomagerlauget som For- bundet til af al Kraft at virke for at faa saa gode Arbejdsforhold indført i Faget som vel muligt“. Trods det at Kampen endnu i lang Tid førtes mod Heegaard ad forskellige Veje, maatte den dog tilsidst opgives, da det viste sig, at det endnu paa den Tid var mulig for en Mand som Hee- gaard at f ia et i alt Fald nogenlunde tilstrækkelig Antal Skrue-