Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910

12 ledning af et Reglement, som Fabrikanterne havde ophængt paa Fabrikkerne. Reglementet indholdt en Mængde generende og irriterende Bestemmelser; men disse lykkedes det at faa fjernede, saa det der blev tilbage af det ved Overenskomstens Afslutning, maa nærmest kaldes betydningsløst I 1893 afholdtes vor 4. Kon- gres i København. Kongressens Beslutning gik nærmest ud paa at fæstne og udvide de Institutioner vi alt havde; men desuden blev det vedtaget at paaligne Medlemmerne i Strejketilfælde et bestemt ugentlig Bidrag efter Hovedbestyrelsens Skøn i Forhold til Konfliktens Størrelse og Omfang. Rejsekassen forbedredes, Understøttelse fastsattes til 25 Øre pr. Mil for indtil 125 Mil pr. Aar. Den københavnske Afdeling skulde svare et aarligt Tilskud af 10 Øre pr. Medlem. Angaaende Kost og Logissystemet vedtoges følgende Resolu- tion: Kongressen vedtagcr, at der af al-Kraft bør arbejdes hen til Afskaffelse af Kost og Logis hos Mestrene. Til Hovedbestyrelse valgtes: H. Honoré, Forretningsfører, J. Lindberg, N. Nielsen, M. Poulsen, L. Jørgensen. I de nærmeste paafølgende Aar udførtes der et stort Arbejde rundt om i Landet for Afskaffelse af Kost- og Logissystemet og for Indførelse af fri Værksteder og Sysager. Dette Arbejde kronedes ogsaa de fleste Steder med Held, om end ikke altid i første Omgang. Dette viste sig at være en stor Vinding, da man i Foraaret 1900 gen- nemførte ensartede Priskuranter, en for Jylland og en for Østif- terne. Thi da det paa dette Tidspunkt stod opført paa omtrent alle Afdelingers Priskuranter, at Kost og Logis hos Mesteren bort- falder og Mesteren leverer fri Værksted og Sysager, var det for- holdsvis let for vort Udvalg at faa de sidste Rester af det gamle System afskaffet ved at faa disse Bestemmelser paaførte Prisku- ranterne, som nu kom til at gælde i alle Landets Provinsbyer. I 1894 førtes en kort Strejke i København gennem hvilken det lyk- kedes at gennemføre en klasseficeret Priskurant med 4 Lønsatser i Stedet for den hidtil gældende. Priskuranten betød en ikke ubetydelig Lønforbedring sæilig for 2. Klasse, da disse Mestre hidtil nærmest havde betalt efter Forgodtbefinde. Derimod lykkedes det ikke at gennemføre Værkstedskravet; men det opnaaedes dog at Mestrene gennem en Randbemærkning paa Priskuranten, ud-