Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910
År: 1910
Forlag: K. K. Bierrings Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 39
UDK: 331.88(489)Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Reparationer hævedes med 5°/o, tillige opnaaedes det at faa fastsat
Priser paa en Del Arbejde som man hidtil ingen Pris havde havt
for. — Paa denne Tid var der ogsaa i Provinserne begyndt at
opdukke mekaniske Reparationsværksteder, som man alt i Køben-
havn havde havt i flere Aar, og hvor Arbejdet gennemgaaende
var udført efter en Akkordpriskurant, som den københavnske Af-
deling havde gennemført. Paa et Hovedbestyrelsesmøde i April
1905 blev det derfor vedtaget at man i Provinserne, hvor der
findes saadanne Virksomheder, skal forlange Betaling efter den
københavnske Priskurant. Betales der Ugeløn skulde mindste
Løn være 20 Kr. pr. Uge. Arbejdsløsheden i 1904 havde omtrent
samme Omfang som Aaret forud, idet der til rejsende og arbejds-
løse var udbetalt 12,605 Kr. 13 Øre, hvad der altsaa kun er en
Ubetydelighed mindre end i 1903. At Arbejdsløsheden i Dan-
mark vedblivende holdt sig paa samme Højde ses ogsaa af den
Beretning som blev afgivet paa de samvirkende Fagforbunds
Generalforsamling i April 1905, hvoraf fremgik at der indenfor
Organisationerne under de samvirkende Fagforbund i 1904 var
udbetalt en samlet Understøttelse til arbejdsløse Medlemmer af
411,962 Kr. mod 366,053 Kr. i 1903. — I Sommeren 1905 beslut-
tedes det paa et Fabriksarbejdermøde indenfor den københavnske
Afdeling, at søge gennemført en Forbedring af Fabrikspriskuranten,
da man nu mente at kunde konstatere at man stod overfor en
Stigning af Konjunkturerne. Allerede i September Maaned blev
Forhandlingerne paabegyndt, men først ved Aarets Slutning naaede
man til en Overenskomst, som blev godkendt, saavel ved en
Generalforsamling i den københavnske Afdeling, som ved en Ur-
afstemning i de Afdelinger, hvor der fandtes Fabriksarbejdere.
Resultatet var bleven, at man for voksne mandlige og kvindelige
Medlemmer opnaaede en betydelig Forhøjelse af Timelønnen, nemlig
fra 30 til 35 Øre pr. Time for mandlige Arbejdere og fra 20—24
Øre for kvindelige. Desuden opnaaede man for første Gang at
faa fastsat en Minimalløn for unge Mennesker for mandlige
Arbejdere fra 18—19 Aar 25 Øre og fra 19 —20 Aar 27 Øie pr.
Time; i 1907 stigende til 28 Øre pr. Time.
I Aarets Løb førtes ligeledes en Del Forhandlinger med
Centralforeningerne om Udarbejdelse af en Priskurant foi alt Ar-