Den nuværende Crise i Agerbrug og Industri
og Midlerne til at raade Bod på samme.

53 Men hvorledes skulle vi da læge disse Onder, hvorledes skulle vi forbedre en saa vanskelig, en saa tilspidset Situation ? Vi nærme os nu til Opgavens Slutning og jeg skal ikke længer sætte d’Hrr.s Taalmodighed paa Prøve. Vi have seet, at Sølvets Afskaffelse i 1873 har frem- kaldt Crisen, vi have seet. at Mono-Metallismens Indførelse kun var en Drøm, der ikke lod sig gjennernføre, eftersom Tydskland efter 13 Aars Anstrengelser endnu er ligesom fastnaglet til Bimetallismen, da det ikke kan skille sig af med sit Sølv og ikke faar tilstrækkeligt Guld til at er- statte-det med. Loven kan kun ordneT hvad der existerer; gaaer den ud herover skaber den Forvirring*). Xerxes kunde vel be- rust af sit Held og sin Magt befale Bølgerne at vige til bage, han kunde ogsaa pidske dem, til Straf for deres Ulydighed; men Bølgerne skred ligegodt frem, og det var den mægtige Erobrer, der maatte vige, hvis han ikke vilde *) Paul Leroy-Beanlieu, Hovedet for den monometallistiske Skole i Frankrig skriver i Revue d. cl. M. 16. Mai 1886 p. 413: „Hvis „alle disse Givere af gode Raad vilde tænke lidt efter, vilde de „indsee, at Statens Indgriben paa det oecononiiske Omraade er „forstyrrende.“ Det er netop hvad jeg ogsaa mener. Men naar det dreier sig om Møntlove, saa Farvel Principer! Farvel Klogskab! Hr. L. B. bliver da af diametralt modsat Mening: Regjeringen gjør rigtigst i at gribe ind. P. 388 skriver han: „Beviset før en Nations Rigdom er at den eier Guld — „Tydskland bortkastede Sølvet som en laset Klædning, og tog „Guldet! den forandrede med Energi sin Møntfod og gjorde „Læren om den dobbelte Møntfod ikke engang den Ære at dis- kutere den.“ Man siger, at Chamaleonen forandrer Farve, som den nødes dertil efter sine Omgivelser; men Statsoeconomen skulde vogte „sig herfor!