Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XX. Sociologiske Data. 203 om den nyfødtes Skæbne paa Familiens eller Flokkens Vegne. Under vore »civiliserede« Forhold er det oftest den forladte, ensomme Moder, der begaar Barnemord, og hendes Motiv er Skamfølelse nok saa meget som Nød*). — I Oldtidens Stater holdt Forestillingen om Faderens absolute Myndighed sig, og dermed forbandt sig for Grækernes Vedkommende den An- tagelse, at en Stat stod sig bedst ved en meget begrænset Tilvæxt i Befolkning. Derved forklai’es det, at de gamle Filosofer og Lovgivere hævde Retten eller endog Pligten til at berøve det undfangne eller allerede fødte Barn Livet. De indførte derved ikke noget nyt, men stadfæstede en meget 3 gammel Skik, som først Kristendommen med dens Omsorg for | hvert enkelt Menneskes Sjæl førte til at omstyrte. Først nu blev det ufødte og det nyfødte Barns Ret hævdet**). 2. Lige som for Kvindens Vedkommende var det ogsaa for Barnets til Dels økonomiske Grunde, der førte til bedre Vilkaar for det. Førend Tanken om det enkelte Individs Værdi og Betydning i det hele kunde gøre sig gældende, maatte den Hjælp og Nytte, Børnene kunde yde, bevirke, at de bleve skaansomt behandlede. Børnene forrettede Arbejde lige som Trællene. Men dertil kom endnu, i det mindste for Sønnernes Vedkommende, ogsaa andre Hensyn. I sin Søn saa Faderen den, der skulde hævne ham, hvis han kom voldelig af Dage, og den, der skulde forrette Ofrene ved Familiealtret *) Lecky (History of European Morality. II, p, 37) mener, at Moder- kærlighed i Regelen er stærkere end Nød, men svagere end Skam. Han slutter dette af, at Barnemord ere sjeldne i Lande, hvor Dommen over Kvinder, der føde uden for Ægteskab, er meget mild. — Men Moderkærligheden kan, som sørgelige Er- faringer vise, svækkes og udryddes af Nøden og af Overlæsselse med Arbejde. Smign. Jevons: Married Women in Factories. (Methods of Social Reform) p. 157 f. 166. — De vildes Kvinder vare heldigere stillede end forladte Mødre og end Fabrikarbej- dersker i vore store Byer. Hele Flokken tog sig af Barnet, naar det i det hele fik Lov at leve, og Moderens Arbejde be- høvede ikke at isolere hende fra hendes Barn. **) Smlgn. for Nordens Vedkommende: R. Keyser: Efterladte Skrifter. II, p. 315. — Den strenge kristelige Betragtnings- maade gik endog saa vidt, at naar ved Barnsnød Moderen eller Barnet maatte ofres, blev Moderen ofret, for at det udøbte Barn ikke skulde gaa til Helvede. Lecky ib. p. 25.