Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
214 XXII. Staten og Børnene. At det er Barnets Ret, det lier gælder om, er ogsaa ud- talt i den danske Grundlov, hvis § 85 lyder: »De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen«. I det første Udkast til denne Paragraf var der derimod Tale om Forældrenes Ret til at faa fri Undervisning for deres Børn, naar de ikke selv kunde bestride denne. Omarbejdelsen motiveredes paa den grundlovgivende Rigsdag udtrykkelig ved, at »det dog ikke er Forældrene, men Børnene selv, hvem den her omhandlede Ret tilkommer«. — I den tilsvarende Bestemmelse i tyske Forfatninger (stammende fra den tyske Rigsforfatning af 1849) er der ogsaa Tale om en Ret for Børnene. Forældremagten indskrænkes, for at en almindelig menneskelig Grundrettighed kan beskyttes *). Man behøver ikke at frygte for, at man derved skal for- minske Forældrenes Ansvar. Spencer har, ledet af denne Betænkelighed, gjort Indsigelse mod al Statsundervisning. Han fordrer Familie og Stat aldeles holdt ude fra hinanden og er overbevist om, at begge kun. kunne trives ved at staa hin- anden saa fjernt som muligt**). Hertil er at sige, at man jo dog ikke tager det etiske Ansvar fra et Menneske, fordi man sørger for, at noget bliver gjort, som han vel er den nærmeste til at gøre, men som han alligevel ikke kan eller vil gøre. Staten udøver her en hjælpende, supplerende Virk- somhed. Familie og Stat ere ganske vist meget forskellige i deres Væsen, men de have for en Del fælles Formaal, da Familiens Medlemmer ogsaa ere Statens. Det større Samfund træder til, hvor det mindre af en eller anden Grund ikke ud- fører sit Hverv. Det, som fordres, er et Minimum, og det staar stedse Forældrene frit for at gaa saa langt ud over dette, som de kunne og ville. — En videre gaaende Uddannelse kan Staten tilbyde, og kan «tille den som Betingelse for at opnaa offentlige Hverv, men maa ikke paatvinge den. Det samme gælder om den religiøse *) Smign. Rümelin: Ueber das Object des Schulzwanges. (Reden u. Aufsätze. Neue Folge), p. 475. **) Principles of Sociology. I, p. 738 ff.