Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

244 XXVI. Udviklingsmuligheder. handlingskamre mulig, saa at Repræsentanter for Arbejdere og Arbejdsgivere kunne mødes til Drøftelse af fælles An- liggender. Der er her inden for det enkelte Folk sket noget lignende, som naar Voldgift mellem stridende Folkeslag træder i Stedet for Krig. Dermed følge andre Virkninger af stor etisk Betydning. — Den Enkeltes Selvstændighedsfølelse holdes oppe, naar han ser, at han ved sin Deltagelse i Fagforeningen kan lægge et Lod i Vægtskaalen, medens han ved at staä isoleret intet formaar at udrette. Der stilles tillige Fordringer til hans Dygtighed, ti Fagforeningerne fordre, at enhver Deltager skal have lært Arbejdet og virkelig kunne fortjene en sædvanlig Dagløn. Udygtige Arbejdere vil man ikke vide af, da de be- virke, at Lønnen falder. — Den kameratlige Følelse, Sympa- tien med andre voxer. Den Enkelte ser, at hans Adfærd under og uden for Arbejdet, hans Dygtighed, Flid, Selvbe- herskelse og Sparsommelighed blive af Betydning for langt flere end ham selv. Der dannes saa at sige en etisk Sfære omkring ham, en stor Familie, af hvilken han føler sig som Led. Han lærer Broderskabet at kende, som før næsten glemtes for »Frihed og Lighed«. Han lærer at underordne sine egne Interesser under de fælles. Og han faar gennem de fælles Erfaringer og det Overblik over Handels- og Fabrik- forholdene, der bestemmer Fagforeningernes Politik, en klarere Opfattelse af Arbejdernes Stilling til de andre Samfunds- klasser, lærer baade sine Rettigheder og Pligter som Led. af Slægten bedre at kende. — Det er kort sagt en hel Opdragelse fra Egoisme til Sympati, fra blind Raahed til klart seende Kraft, fra Kamp til fredelig Forhandling, som her foregaar. Og alt dette sker ad Frihedens Vej. JDer gives intet bedre Svai’ til dem, der betragte vor Tid som en blot Opløsningens Tid, end at henvise dem til den Samfundsdannelse og den etiske Udvikling, som lier er gaaet for sig. — Naturligvis have ikke alle Fagforeninger naat det samme Udviklingstrin. Baade i Organisation og i Fremgangsmaade gør der sig store Forskelligheder gældende. Vi have her holdt os til det Billede, de mest fremskredne Foreninger frembyde. — Negtes kan det heller ikke, at der i det enkelte begaas Overgreb. For den enkelte Arbejder kan der under