Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

ksbsbs^Ei£ Overgrundens Indflydelse paa Undergrunden 1 1 1 tap- eller grydeformigt ned i Undergrunden. Den kan være løs og jord- agtig og kaldes i saa Fald Rød jord. Under Ahlen følger den upaavir- kede Undergrund. Man kan i Skove og paa Heder træffe disse Mor-, Blysand- og Ahllag i meget forskellige Udviklingstrin og med meget for- skellig indbyrdes Mægtighed, men Lagfølgen er altid den samme og Oprindelsen ligeledes. At det virkelig er Humuslaget: Moren paa Jordoverfladen, der er Aarsagen til de omhandlede ejendommelige Mellemlag, fremgaar med fuld Sikkerhed af de derover fra forskellig Side anstillede Undersøgel- ser, men skønt man gennem Iagttagelser af Naturforholdene længe har kendt disse Dannelsers Forekomst, har man dog ikke altid været klar paa deres Oprindelse. En Tid lang ansaa endog fremragende Forskere som fx. J. G. Forchhammer disse Aflejringer for selvstændige Dannelser, der som andre Lagfølger i Naturen var blevet aflejret efterhaanden det ene Lag ovenpaa det andet, saa at altsaa det underste var det ældste. Ahlen blev anset som en Sandsten oprindelig aflejret som Sand i et Hav eller ved en eller anden Vandbevægelse og Blysandet som et andet selvstændig Lag aflejret paa samme eller paa anden Maade, hvor- efter til Slutningen Morlaget var fremkommet ved Planternes Virksom- hed. Som allerede omtalt (2. Bd. S. 150) antydede E. Dalgas 1866 den rigtige Forklaring af disse Lags Fremkomst uden dog at give nærmere Bevisligheder for sin Antagelse, hvad der heller ikke med rette kunde forlanges af ham i den Sammenhæng, hvori den fremsatte Hypothese fremkom. Nærmere Klarlæggelse af Overgrundens Indflydelse paa Under- grunden er derimod fremsat af P. E. Muller i denne Forskers tidligere nævnte Arbejder35), og senere hen er Spørgsmaalet undersøgt af andre Forskere i Udlandet. De sure Humusstoffer og den i dem udviklede Kulsyre angriber ved Nedsivning i vandig Opløsning de underliggende Jordlags Mineralpartikler. I det Ydre giver dette sig til Kende ved en Blegning eller Affarvning, der dels skyldes Feldspatbrudstykkernes Kaolinisering dels Opløsningen af de mørke jernholdige Mineraler (mørk Glimmer, Hornblende, Magnetjernsten). I ren Tilstand vil derfor det af Humussyrene og Kulsyren gennemsivede og udtrukne Jordlag Blysandet have en næsten helt hvid Farve, da der kun bliver Kvarts, kaoliniseret Feldspat og maaske lidt afbleget Glimmer tilbage. I Naturen er Bly- sandets Farve dog ofte noget graalig paa Grund af lidt nedslemmet Humus. Den underliggende Ahl er at anse som et Koncentrations- produkt, der indeholder dels de i den oprindelige Jordbund værende Bestanddele, dels den største Mængde af de oprindelig i Moren og Bly- sandet værende Stoffer (Humussyre, Ferri- og Aluminiumoxyd samt