Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Planternes Bestanddele 135 maa anses som tilfældig tilstedeværende Gæster, der har været opløst i Jordvandet, og som Planten maaske derfor har været nødt til*) at op- tage sammen med de egentlige Næringsstoffer, d. v. s. de Stoffer, som er nødven d*i g e, for at Planterne kan trives. Disse Stoffer anføres i Almindelighed som „de fire Syrer“ og „de fire Baser“ og er: Kulsyre Kali Salpetersyre Kalk Fosforsyre Magnesia Svovlsyre Jerntveilte hvortil kommer Vand og fri Ilt (for Aandedrættets Skyld). I de fleste Landplanters Aske findes dog hyppigt ogsaa Aluminium og Mangan, saa at disse Stoffer næppe er helt tilfældige Gæster. Det samme gælder Fluor og Jod samt tildels Brom i Tangarternes Aske. Kiselsyre, Natron og Klor er ogsaa sædvanlige Bestanddele af Planteaske, men man me- ner gennem Kulturforsøg i Vand at have fastslaaet, at Planterne dog kan trives uden Tilførsel af disse Stoffer. Som fremhævet fra anden Side kan der om disse Stoffer, som almindelig forekommer i Planterne, an- føres: „Fordi alle disse Stoffer**) ikke er nødvendige for Planten, er det ingenlunde givet, at de ikke kunne være nyttige. Bortset fra deres Indflydelse paa Jordbundens fysiske Egenskaber, kunne disse Stoffer bidrage til at holde en passende Reaktion i Jorden, og endelig er det paavist, at hvor der ikke findes andre Salte, kræves en større Mængde af de nødvendige Askebestanddele til en Plantes normale Udvikling, end hvor Planten ogsaa kan optage Natron, Kiselsyre o. a.“ (W. Johannsen). Der foreligger i Litteraturen en stor Mængde Analyser af Plante- aske. I omstaaende Tabel er gjort et lille Udvalg af en af E. Ebermayer *) Det anførte om, at Planterne er nødt til at optage de Stoffer, der bydes dem i Opløsning i Jordvandet, er kun tildels rigtig. Der kan saaledes eksempel- vis anføres Forsøg (først udført af Löw & Bokornij), der viser, at levende Alger er i Stand til at uddrage Sølv af en yderst fortyndet svagt alkalisk Opløsning af Sølvnitrat (1 Del i 100 000 Dele Vand). Anbringer man en levende Algetraad i en saadan Opløsning, bliver Traaden efter kort Tids Forløb brunlig og er efter 12 Timer helt sortfarvet af amorft Sølv. Dræbte Algetraade farves ikke. Ogsaa alkaliske yderst fortyndede Opløsninger af Guld og Platinsalte reduceres paa lignende Maade i levende Algetraade, hvorimod der ikke udskilles Metal af Kobber- eller Blyopløsninger. Planterne synes altsaa til en vis Grad at kunne udvælge de Stoffer, der passer dem, naar de bydes dem i Opløsning. Midlet hertil er den forskelligartede osmotiske Evne, som de Væv besidder, hvorigennem de nævnte Opløsninger skal passere. Concentrationen af den Op- løsning, der diffunderer ind i Planten er ofte meget forskellig fra Opløsningen uden for Planten. **) Cl, Na, Si, F, Zn, Al, Mn.