Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Planternes Bestanddele
135
maa anses som tilfældig tilstedeværende Gæster, der har været opløst
i Jordvandet, og som Planten maaske derfor har været nødt til*) at op-
tage sammen med de egentlige Næringsstoffer, d. v. s. de Stoffer, som
er nødven d*i g e, for at Planterne kan trives. Disse Stoffer anføres i
Almindelighed som „de fire Syrer“ og „de fire Baser“ og er:
Kulsyre Kali
Salpetersyre Kalk
Fosforsyre Magnesia
Svovlsyre Jerntveilte
hvortil kommer Vand og fri Ilt (for Aandedrættets Skyld). I de fleste
Landplanters Aske findes dog hyppigt ogsaa Aluminium og Mangan, saa
at disse Stoffer næppe er helt tilfældige Gæster. Det samme gælder
Fluor og Jod samt tildels Brom i Tangarternes Aske. Kiselsyre, Natron
og Klor er ogsaa sædvanlige Bestanddele af Planteaske, men man me-
ner gennem Kulturforsøg i Vand at have fastslaaet, at Planterne dog
kan trives uden Tilførsel af disse Stoffer. Som fremhævet fra anden Side
kan der om disse Stoffer, som almindelig forekommer i Planterne, an-
føres: „Fordi alle disse Stoffer**) ikke er nødvendige for Planten, er
det ingenlunde givet, at de ikke kunne være nyttige. Bortset fra deres
Indflydelse paa Jordbundens fysiske Egenskaber, kunne disse Stoffer
bidrage til at holde en passende Reaktion i Jorden, og endelig er det
paavist, at hvor der ikke findes andre Salte, kræves en større Mængde
af de nødvendige Askebestanddele til en Plantes normale Udvikling, end
hvor Planten ogsaa kan optage Natron, Kiselsyre o. a.“ (W. Johannsen).
Der foreligger i Litteraturen en stor Mængde Analyser af Plante-
aske. I omstaaende Tabel er gjort et lille Udvalg af en af E. Ebermayer
*) Det anførte om, at Planterne er nødt til at optage de Stoffer, der bydes
dem i Opløsning i Jordvandet, er kun tildels rigtig. Der kan saaledes eksempel-
vis anføres Forsøg (først udført af Löw & Bokornij), der viser, at levende Alger
er i Stand til at uddrage Sølv af en yderst fortyndet svagt alkalisk Opløsning
af Sølvnitrat (1 Del i 100 000 Dele Vand). Anbringer man en levende Algetraad
i en saadan Opløsning, bliver Traaden efter kort Tids Forløb brunlig og er efter
12 Timer helt sortfarvet af amorft Sølv. Dræbte Algetraade farves ikke. Ogsaa
alkaliske yderst fortyndede Opløsninger af Guld og Platinsalte reduceres paa
lignende Maade i levende Algetraade, hvorimod der ikke udskilles Metal af
Kobber- eller Blyopløsninger. Planterne synes altsaa til en vis Grad at
kunne udvælge de Stoffer, der passer dem, naar de bydes dem i Opløsning.
Midlet hertil er den forskelligartede osmotiske Evne, som de Væv besidder,
hvorigennem de nævnte Opløsninger skal passere. Concentrationen af den Op-
løsning, der diffunderer ind i Planten er ofte meget forskellig fra Opløsningen
uden for Planten.
**) Cl, Na, Si, F, Zn, Al, Mn.