Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Ernæring 147 danne Forsøg. Forskellige Planter selv af samme Art, ja Blade af sam- me Individ paa forskellige Udviklingstrin assimilerer forskellige Kul- syremængder pr. Fladeenhed, men Hovedresultatet bliver det samme. Det er i det væsentlige følgende: Ved en Forøgelse af Lysstyrken, ved en Forøgelse af Varmen og ved en Forøgelse af Kulsyremængden i den omgivende Luft op til en vis Grænse kan der ske en stærk Forøgelse af paagældende Plantes assimilatoriske Virksomhed — altsaa af dens Frembringelse af organisk Stof i Bladene — udover den Virksomhed, som Planten ellers udfolder under de for den normale Omstændigheder, hvorunder den sædvanlig befinder sig. Men ved denne Stigning af den assimilatoriske Virksom- hed — hvad enten den skyldes Tilførsel af Lys, Varme eller Kulsyre — er der et karakteristisk Forhold tilstede. Selv om Tilførslen af Lys, Varme eller Kulsyre vedvarer paa samme Maade, vil Assimilations- hastigheden, der i Begyndelsen steg under de forandrede tilsyneladende bedre Kaar, som blev tildelt Planten, atter snart synke ned omtrent til det normale for paagældende Planteindivid. Vil man med disse Forsøgsresultater for Øje gøre videregaaende Slutninger, lader det sig vel næppe benægte, naar man ser hen til andre Forhold af lig- nende Art (Forøgelse af Gødningsmængderne i Jordbunden, rigelig eller formind- sket Vandtilførsel osv.), at der er en Mulighed for, at man, hvis man vedblivende gennem fortsatte Generationer dyrkede en Planteart under extreme Betingelser med Hensyn til Lys, Varme eller Kulsyre, kunde faa frembragt kunstige Afarter med Organer, der bedre kunde udnytte saadanne Betingelser, ligesom man kan faa fx. Hunde vænnet til at leve af Ris og Bananer eller Kalve til at ernære sig af Kødpulver, men tilvejebringes der atter naturlige Forhold, vilde saadanne kunstige Planteformer sikkert snart vende tilbage til Grundformen. — Saadanne Forsøg som ovennævnte, der maa siges at være udførte alene i plantefysiologisk Øjemed, har imidlertid som mange andre Forhold vedrørende Planternes Liv ogsaa paa flere Maader Bud til Geologien. De viser fx. saaledes klart Usand- synligheden af den navnlig i tidligere Tid stærkt forfægtede Hypotese om, at Plan- terne i Kulperioden skulde have levet under helt andre Forhold navnlig med Hensyn til Kulsyreindholdet i Atmosfæren end Nutidens Planter. Ganske vist er Undersøgelserne over Organerne hos Planterne fra Kulperioden ikke saa fuldstændige, som man tør haabe, de vil blive, men intet af, hvad der hidtil er blevet oplyst om Bygningstrækkene, der vedrører Ernæringen hos Kulperiodens Planter, er i væsentlig Grad anderledes end hos nærstaaende Planter i Nutiden. Heraf tør atter gøres den vigtige geologiske Slutning, at Naturforholdene, den Gang disse Planter levede (i Kultiden), ikke var væsentlig forskellige fra de nuværende almindelige Naturforhold, en Slutning, der ganske stemmer med, hvad man ad andre Veje mere og mere faar Øjnene op for (smig. l.Bd. S. 16). Ved Lysets Virksomhed i Planternes Grønvæv sker der altsaa en Opbygning af organisk Stof en Fotosyntese af Stoffet. Hos grønne Plan- ter er denne Syntese nødvendig, for at Stofmængden i Planten kan til- 10*