Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

 1 5Q Planterne og Jordbunden bindelse Ammoniak, som traadte i Forgrunden i Opfattelsen af Ernæ- ringsforholdene hos Planterne. Det var den ny Kemis glimrende Ung- domsaar, og en Mængde dygtige Analytikere kastede sig med Begejstring over Undersøgelser af allehaande organiske og uorganiske Stoffer og man fik derigennem Beviser i Hænde paa Ammoniakens store Udbre- delse i Naturen. Man fandt saaledes Ammoniak i den søde Væske, der om Foraaret kan udtappes af Birke- og Ahorntræer, i Pulpen, der løb fra de sønderskaarne Sukkerroer, i „Taarerne“, som Vinrankerne udgød i dryppende Strømme, naar de blev saaret af Gartnerens Kniv, og i Saften, der kunde udpresses af Tobaksblade. „ Lagret“ Ost, Hestestaldes skarpe Dunster og den „svedende“ Faareuld viste tydelig Ammonium- forbindelsernes Udbredelse i Dyreriget, og de uorganiske Ting afgav ogsaa deres Tilskud. Naar Lavastrømmene fra Island eller ved Ætna blev kolde nok til, at man kunde nærme sig dem, saa man Salmiak- dampe stige op af de glødende Masser og afsætte sine af Jernklorid farvede gule Krystalskorper i Lavastrømmenes Revner. Liebig paaviste og bestemte Mængden af Ammoniak i Regnvand, Forchhammer fandt Ammoniumsalt i Vandet fra Øresund og Boussingault det samme Stof i Søvandet fra Kanalen ved Dieppe. Overalt i Jordbunden fandt Liebig og hans Hjælpere Ammoniak enten tilstede direkte som Ammoniumsalt eller i en eller anden organisk Forbindelse, hvoraf der kunde uddrives Ammoniak ved Kogning med Kalilud eller ved Glødning med Kalihy- droxyd eller Kalk. Liebig saa altsaa, at der saa at sige overalt i Luft, Vand, Hav, Jord og ikke mindst i levende Organismer fandtes Ammoniak. Han saa, at det var dette Stof, som næsten alle organiske Kvælstoffor- bindelser gik over til, naar de raadnede eller blev underkastet en tør Destillation. Gennem Wohler’s Syntese af Urinstof (1828) havde man erfaret, at dette organiske Stof, et typisk Nedbrydningsprodukt af Ægge- hvidestof, kunde fremstilles af et uorganisk Ammoniumsalt, og denne Opdagelse fik fundamental Betydning som den først kendte Syntese af organisk Stof. Intet Under derfor, at Liebig lededes ind paa den Tanke, at Ammoniaken maatte være den Form og tillige den eneste Form, hvorunder Planterne optog Kvælstof.*) Nye Undersøgelser har vist, at Liebigs Anskuelser ikke ramte det rigtige og i hvert Fald maatte siges at være for ensidige. For den største Part af de grønne Planter i Naturtilstanden anses Salpetersyre og ikke Ammoniak at være Hovedkilden, hvorfra Kvælstoffet i de organiske Kvælstofforbindelser i Planterne stammer. Salpetersyren optages som opløst Nitrat gennem Rødderne, og det synes at være temmelig ligegyldigt, til hvilken Base *) Liebig mente dog, at der ogsaa var Mulighed for, at Planterne direkte op- tog Kvælstof fra Luften, men uddybede ikke dette Spørgsmaal nærmere.