Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

174 Planterne og Jordbunden Ved saadanne Forsøg er der dog mange andre Forhold end netop Rød- dernes ulige stærkt sure Afsondringer, der gør sig gældende, saa Spørgs- maalet er meget indviklet. En „nøjsom “ Plante behøver i den egentligste Forstand ingenlunde at være mere nøjsom end en mere „fordringsfuld“ Plante, men dens Evne til at trives i daarligere Jord kan bero paa, at den i et givet Rumfang Jord kan udvikle sit Rodsystem meget stærkere og saaledes kan komme rundt og udsuge langt flere Jordpartikler end den fordringsfulde Plante med det mindre udviklede Rodsystem. Dette kan vises ved følgende Maalinger udført af Nobbe paa etaarige Planter af Ædelgran, Rødgran og Skovfyr, der en Sommer igennem var dyrket i Potter under ganske de samme Betingelser. Alle Røddernes Længde blev maalt og viste sig at være87): Hos Ædelgran...... 992 Mm. altsaa et Forhold som 1 Rødgran....... 1941 - — — 2 - Skovfyr....... 11988 - — — 12 Skovfyrrens Rodsystem er altsaa 12 Gange saa langt som Ædelgra- nens, og en lignende Forskel vil der vise sig at være, naar man ud- maaler og beregner Rodsystemernes samlede Overflader. Skovfyr vil altsaa i en given Tid kunne udnytte Næringsstofferne i en given Jord- masse langt stærkere end fx. Ædelgran. Af andre Forhold af Betydning for Optagelsen af Næringsstoffer gennem Rødderne kan nævnes den Hurtighed hvormed eller det Tempo hvori Planten er indrettet til at optage de forskellige Stoffer. Til Op- lysning kan anvendes de ved W. Johannsen sammenstillede Eksempler paa Udvikling og Næringsstofoptagelse mellem Byg og Roer. Byg inde- holder ved Skridningen kun 40 % af det Tørstof, den modne Plante har, men har dog allerede optaget c. 70% af den endelige Kvælstof- mængde, c. 60 % af den endelige Fosforsyremængde og c. 90 °/o af den endelige Kalimængde. Da den Tid, der hengaar mellem Spiring og Skridning, hos Byg kun er c. 2 Maaneder, vil det indses, at Bygplan- tens Rødder i denne Periode maa have overordentlig travlt med Næ- ringsoptagelse, og at denne lettes, naar der findes meget og lettilgænge- lig Næringsstof i Jordbunden. „Ganske anderledes end Bygplanterne forholder Roeplanterne sig. Da disse har en meget lang Udviklingstid, i hvilken tilmed Stofoptagel- sen fra Jordbunden — naar bortses fra den allerførste Periode — følges nogenlunde jævnt med Kulsyreassimilationen, saa stilles der, trods den her fornødne meget store Mængde Næringsstoffer, i det hele ikke saa store Krav til Stofoptagelsens Hurtighed som hos Byg. Og da Stofop- tagelsen hos Roeplanten foregaar indtil langt ud paa Efteraaret, kan de