Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

176 Planterne og Jordbunden Græsarter og andre Planter, der groer i Tuer, kan ogsaa være til- bøjelige til at danne Tueringe, saa at det midterste efterhaanden dør •bort, selv om det ogsaa indtræffer, at det modsatte er Tilfældet. Den berømte schweitsiske Botaniker A. P. de Candolle (1778-1847) fremsatte allerede i 1832 en lignende Teori om Giften i Jordbunden og antog saaledes, at den gunstige Virkning, som man i Aarhundreder har iagttaget ved Vekseldrift i Agerbruget, væsentlig beror paa, at den ene Sædart udskiller Toxiner i Jordbunden, som er giftige for den selv, men som en anden Planteart bedre kan faa Magt med. Da de Candolle ikke havde paavist selve Giftstoffet, men kun fremsat en Teori om dets Virkninger, havde Boussingaull, der var Modstander af denne Teori, let ved at kritisere den og slaa den ned, saa at den ikke fik stor Betydning, ■skønt den egentlig ikke blev modbevist af B.’s Kritik. Det bør dog og- saa tilføjes, at Nytten ved Vekseldrift snart fik andre Forklaringer, som rnan slog sig tiltaals med og som ikke har noget med Rodudskillelserne at gøre. Vi behøver derfor ikke nærmere at opholde os herved men skal henpege paa andre Eksempler. Det er bekendt, at det ofte er meget vanskeligt at faa Rødgran til ;at trives paa vore Heder, naar den holdes i Enebevoksning. Den kan vel fæste Rod og leve en Tid lang, men staar derefter i Stampe i kor- tere eller længere Tid, hvis den da ikke helt mister Livet, inden den .faar overvundet den haarde Modstand, Jordbunden byder den. Andre Steder kan den derimod gro godt nok ligefra Ungdomsaarene op til en høj Alder, og det er ikke muligt ved Analyse at paavise nogensomhelst Væsensforskel i Mængden af Plantenæringsstoffer i Jordbunden, hvor den staar i Stampe, og hvor den groer uafbrudt. Dyrker man derimod Heden i nogle Aar med Landbrugsplanter, eller planter man Bjergfyr mellem Granerne, kommer disse i Groning uden Stampeperiode. Prak- tiske Hededyrkere som E. Dalgas var tilbøjelige til at antage, at der i lyngbevokset Jord under visse Omstændigheder dannes en Toxin, en Lynggift, som var udskilt af Lyngvæksten i Jordbunden. Rødgranen er særlig følsom for denne Gift, Bjergfyrren kan taale den, og ved Dyrk- ning af Landbrugsplanter i Forbindelse med den Bearbejdning og Ud- luftning, der derved finder Sted, blev Lynggiften tilintetgjort. Heri ligger dog ikke, at det ligefrem er fra selve Lyngplanternes Rødder, at Gift- stoffet stammer, det kan meget vel være, at de sammen med Lyngen eller maaske paa Grund af Lyngen i Jordbunden optrædende Mikro- organismer (navnlig Svampe) har dannet Lynggiften. Ej heller ligger det i Benyttelsen af de nævnte Helbredelsesmidler udtrykkelig givet, at det er Landbrugsplanterne, der har fortæret Lynggiften (hvad dog godt .kan være Tilfældet), og ikke de paa Grund af Udluftningen og Bear-