Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
198 Jordforbedringsmidler Behandlede man dette vandholdige kalifattige Silikat i længere Tid med en Kaliopløsning, gik den reciproke Proces for sig. Nu opstod der et Silikat af følgende Sammensætning: III. SiOs ........... = 46,60 % AI2O3........... = 35,67 - K2O ........... — 17,63 - Behandlede man det oprindelige Silikat I en Tid lang med en Op- løsning af Ammoniumklorid, blev næsten al Kali opløst som Klorid, og Ammoniak (rigtigere Ammoniumilte) indtraadte i Stedet. Dette vises ved Analysen af det nu frembragte Stof: IV. SiO2 ......... A12O3 ......... K2O ......... NHb ......... = 56,17 % — 34,59 - = 0,89 - = 8,37 - Som Eksempler paa Dobbeltdekompositioner, hvorved der dannes to uopløselige Salte i Jordbunden, kan nævnes følgende. En Jordart, der indeholder Calciumhumater med Overskud af Humussyre, vil ved Be- handling med en Opløsning af Ammoniumfosfät helt kunne berøve Væsken dette Salt under Dannelse af uopløselige Ammoniumhumater og ligeledes uopløseligt Calciumfosfat. Lermergel, Ler og almindelig god Agerjord indeholder, foruden større og mindre Stykker af Bjergarter og Mineralier hvoriblandt Calcium- karbonat i forskellige Former, som nævnt ogsaa Kolloider af Argilliter (vandholdige Silikater af Aluminium og en eller anden stærk Base navnlig Kalk eller Kali), Hydroxyder (Ferrihydroxyd, i mindre Mængde Alumini- umhydroxyd) og desuden i Agerjord og Humusjorder mindre eller større Mængder af Humus og Humater. Som Følge heraf viser disse Jordarter sig at have en efter Kolloidernes Mængde og Beskaffenhed vekslende „Absorptionsevne" over for de forskellige Stoffer, der i vandig Opløs- ning kommer i Berøring med Jordbunden. Her tildrager navnlig de plantenærende Stoffers Forhold sig Interessen. Af Syrerne absorberes ikke Salpetersyre, Saltsyre og Svovlsyre, da de ikke danner uop- løselige Argilliter, Humater eller uopløselige Salte med de almindelige i Jordbunden forekommende Baser. Dog kan Svovlsyre til en vis Grad holdes tilbage, hvis Jordbunden indeholder Calciumkarbonat, hvormed den kan omsætte sig til Sulfat. Fosforsyre holdes tilbage baade af Hydroxyderne, af Calciumkarbonat og tildels ogsaa som komplexe For- bindelser sammen med Humus. Blandt Baserne optages Kali og Ammoniak af Argilliterne og af Humus. Ofte sker der mellem de