Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

JORDBUNDEN Jordbundens Oprindelse. De øverste Jordlag kan efter deres Oprindelse betegnes enten som Aflejringsjordbund eller Forvitringsjordbund. Aflejringsjordbund er dannet ved, at paagældende Jordlag ved Vandet, Vinden, Gletscherisen, ved Virkningen af en vulkansk Eruption eller maaske ved Organismer er flyttet hen paa sit nuværende Lejested. Der behøver derfor ingen nærmere Forbindelse at være mellem Be- skaffenheden af det aflejrede Jordlag og det underliggende Lag, hvorpaa det hviler. Som Eksempel paa Aflejringsjordbund kan nævnes: Muldlag paa en Klippeoverflade, paa en Murkonstruktion (et Teglstentag) el. Ig. Først indfinder der sig nøjsomme Mos- eller Lavarter, der kan ernære sig af Luft og Himlens Væde, og i deres krusede Overflade opfanger de Støvpartikler, Vinden fører med sig, hvad der i Forbindelse med de for- raadnende Plantedele tjener til Gødning for nye Vækster. Herved dan- nes der i Tidens Løb under gunstige Omstændigheder et stedse tykkere Jordlag, der kan tilbageholde Fugtigheden og til Slut kan afgive Vokse- plads for Træer og andre højere Planter. Forvitringsjordbund er derimod fremkommet ved, at et Jord- eller Stenlag i sine øverste Partier eller maaske ned gennem hele sin Masse er blevet underkastet en Vejrsmuldrings- og Forvitringsproces paa de i 1. Bd. S. 156—161 angivne Maader. Nogen ganske skarp Grænse mellem de to nævnte Jordbundsformer gives der dog ikke, da Aflejringsjordbunden i de fleste Tilfælde i sine øverste Partier er gaaet over til Forvitringsjord ved Atmosfæriliernes Indvirkning, og der omvendt i Forvitringsjordbundens øverste Lag er blevet aflejret Humusstoffer ved Planters og Dyrs Virksomhed eller ved Tilførsel af Gødning. Disse Omdannelser af de øverste Lag kan baade