Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Kunstgødning 207 1. Ved forud at dyrke „kvælstofsamlende“ Planter (smig. S. 167) og nedpløje dem som Grøngødning. 2. Som dyriske Affaldsstoffer delvis blandet med Planteaffald, Stald- gødning, Fækalier, Guano, kvælstofholdigt Benmel, Blodmel, Horn- mel, Uldaffald m. m. 3. Som naturligt forekommende Kvælstofforbindelser. 4. Som Kvælstofforbindelser udvundet ved tekniske Fremgangsmaader. Jordbundens Berigelse ved at dyrke kvælstofsamlende Planter kan ikke forøges ud over en vis lav Grænse bl. a. paa Grund af Sædskiftet. Fig. 22. Salpeterørken, Chile. I Baggrunden et Salpeterværk (Efter Sempei & Michels). Af dyriske Affaldsstoffer er Staldgødningen langt den vigtigste og kun i Omegnen af Byer, hvor W. C.-Systemet ikke er gennemført, spiller de menneskelige Fækalier endnu nogen Rolle som Gødningsmiddel. Guano,, kvælstofholdigt Benmel og de andre nævnte Stoffer bruges saa godt som ikke mere i Agerbruget i Danmark men vel i ringe Maalestok af og til i Gartnerierne. Det vil derfor væsentlig være Kvælstofforbindelser af de to sidste (3—4) Oprindelser, som kan siges at være de, Landbruget maa søge hen til, naar Mængden af Staldgødning ikke slaar til, eller som man vil være henvist til, naar Landbruget gaar over til Driftsformer, hvor Kvægavlen ikke mere spiller Hovedrollen. I Naturen forekommer kun faa organiske Kvælstofforbindelser og, kun en eneste, Chilisalpeter, har Betydning som Gødningsstof, men dette ogsaa i saa høj Grad, at der for Tiden indføres for c. 4 Miil. Kr. aarligt her i Danmark alene til Agerbruget. Det vil derfor være nød-