Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

.210 Kunstgødninger ørknerne, men at den ved sin tidligere stedfundne og endnu i betydelig Grad stedfindende vulkanske Virksomhed har været det Laboratorium,, hvorfra det bundne Kvælstof udgik. Skønt der næppe foreligger nærmere Undersøgelser fra nyere Tid over de luftformige Eruptionsprodukter ved Andesbjergenes virksomme Vulkaner, er der ikke nogen Anledning til at antage, at disse er af anden Beskaffenhed end ved andre Vulkaner. Grun- den til, at Andesbjergenes Udbrudsprodukter har frembragt Salpeter, er,, at de havde en Beholder med Natronsalte ved deres Fod (nejn- lig Saltørkenen), som kunde optage de dannede Kvælstofilter m.m., efter- haanden som de opstod ved de vulkanske Udbrud. Allerede for lang Tid siden har man iagttaget, at der ved vulkanske Udbrud fremkom Sublimationer af Salmiak. Scacchi og Ranieri paaviste 1853 Ammoni- umforbindelser i Vesuvs Udbrudsprodukter, Bunsen fandt Salmiak ved Ætna og paa Island, Palmieri det samme Stof ved Stromboli og Vesuv; og senere er disse Iagttagelser bleven bekræftet af mange andre Forskere. Bunsen udtalte den An- skuelse, at Salmiaken skyldtes de organiske Stoffers Kvælstof, som Lavaen kom i Berøring med ved at løbe hen over Jordbunden, der indeholdt Muld eller var beklædt med Plantevækst, og man slog sig til Ro med denne Forklaring, skønt den berømte franske Geolog Daubrée paaviste Salmiaksublimationer ved Lava- strømme, hvor der ikke var Vegetationen forhaanden, hvorfra Kvælstoffet kunde stamme. Ved Vesuvs Udbrud i 1906 blev Spørgsmaalet paany undersøgt meget grundigt af P. D. Quensel (Graz), Th. Wegener (Miinster) og J. Stocklasa (Prag).109) Herved viste det sig, at skønt der vel fandtes Salmiaksublimationer i Lavastrømme, der passerede hen over muldet Underlag, eller som kom i Berøring med Træer o. lign., var der ogsaa Kvælstofforbindelser i Lava, der slet ikke havde været i Berøring med organiske Stoffer og yderligere, at selv om man pulveriserede og udvaskede Lavaen, saa at alle opløselige Salte blev bortskaffet, kunde man ved Glødning af en saadan Lava (efter Tilsætning af en ren Kulbrinte (Vaselin) og Natronkalk) uddrive som Ammoniak betydelige Mængder Kvælstof, der havde været tilstede i bundet Tilstand. I et Kilogram Lava (dels fra Lavastrømme, dels Bomber, Lapilli og Aske af forskellig Art) fandtes saaledes en Kvælstofmængde fra 130 — 300 Mgm. pr. Kg. Lava. Den største Mængde af Kvælstof findes ikke altid som Ammoniumsalt, men som en Forbindelse, hvoraf der først ved Glød- ning med Natronkalk og en Kulbrinte frigøres Ammoniak. Af godt udvasket Lava fra en Lavastrøm oven over Annunziata (Vesuv) kunde der ved vedva- rende Glødning udvindes kendelige Mængder Salmiak. Ammoniaken, som fin- des i de vulkanske Exhalationer, har sin Oprindelse fra de kemiske Omsæt- ninger, der foregaar i den glødende Lava, i hvilken man mener at have paavist Nitrider særlig Siliciumnitrid, men ogsaa Aluminium-, Jern-, Calcium- og Magniumnitrid. Ved Smeltning med Alkalier kan der af Nitriderne dannes Am- moniak. Man mener ogsaa, at der i Lavaen findes Haloid forbindelser af Metalloiderne særlig SiCh, og herfra stammer den store Mængde Saltsyre, der ofte optræder ved vulkanske Udbrud. Af Ammoniaken opstaar der let ved Iltning af den ene eller anden Vej Salpetersyre (Smig. S. 89, 148), der under almindelige Forhold forsvinder og udvaskes, men under de særlige Forhold i Saltørknerne ved Andesbjergenes Fod blev bundet af de der tilstedeværende Natronsalte.