Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Kaligødninger 213 derfor nødvendigvis nedbringes i Jordbunden tilstrækkelig lang Tid, før- end Planterne faar Brug for det. II. Kaligødninger. De eneste hidtil tilgængelige Kilder for Kali- gødning til Anvendelse i det danske Landbrug er de fra Tyskland im- porterede Kalisalte. I 1908 indførtes 18,5 Millioner Kg. til en Værdi af c. Vs Million Kr. De benyttede Kaligødninger er næsten udelukkende Kainit med c. 12% Kali (KsO) og højprocentig Kaligødning med 37—40% Kali (K2O). Analyser af almindelige Handelsvarer viste føl- gende Sammensætning: Kainit 37 % Kaligødning K^O — 13,76 % 37,4.6 % NasO = 26,24 - 11,74 - CaO = 0,75 - 0,10 - MgO = 4,97 - 3,60 - SO3 = 13,35 - 5,00 - Cl — 41,05 - 43,25 - H2O = 8,00 - 6,52 - Uopløst Rest 0,25 - 0,61 - Ialt. . . = '108,37 % 108,28 % -F 0 æqvCl = 9,26 - 9,76 - = 99,11 %*) 98,87 %* Ved Behandling med 96 % Alkohol opl. MgCh svarende til Cl = 2,78 % 3,82 % Det er af Vigtighed, at den anvendte Kaligødning ikke indeholder for meget Magniumklorid, hvilket prøves ved at udtrække Stoffet med Vinaand (96 %) og bestemme den i Opløsning gaaende Mængde. Salte eller Saltblandinger af Kainitgruppen maa herved ikke give mere end 6% „i Vinaand opløselig Klor".**) Salte af Carnallitgruppen giver mere, ofte op til 20% „i Vinaand opløselig Klor". Magniumklorid i større Mængde er Plantegift og skadelig for Sædens Spiring. Kalisaltene forekommer sammen med Magnesiasalte som underord- nede Lag i de vældige Saltmasser, som i Begyndelsen af Triastiden blev afsat i et Havbækken „Magdeburgerbækkenet“ i Tyskland. De opdagedes i 1839 ved Stassfurth (preussisk Sachsen) og bærer derfor almindeligvis Navnet Stassfurthersalte. Kalisaltene repræsenterer den sidste Inddampningsrest af Moderluden efter Stensaltets Udkrystallisation *) Mængden af opløst FeaO + AI2O3 er ikke blevet bestemt. **) Hermed menes Klorider opløselige i Vinaand, hvis Klorindhold beregnet i Procent af hele den i Arbejde tagne Saltmængde ikke maa overstige 6 °/o.