Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Henvisninger og Anmærkninger 223 1869. Heri findes ogsaa Fortegnelsen over andre Skrifter, hvori F. har omtalt Marskdsnnelsen. E. R. Grove: „Naturen paa Slesvigs Vestkyst«. Tidsskrift f. popu- lære Fremst. af Naturv., Kbhvn. 1857. F. Reventlow: „Om Marskdannelsen paa Vestkysten af Slesvig og om Midlerne til dens Fremme“. Kbhvn. 1863. G. Warming: „Fra Vesterhavskystens Marskegne“. Vid. Medd. f. d. naturh. Foren, i Kbhvn. for 1890, Kbhvn. 1891, S. 206 o. fl. H. Warming: „Bidrag til Vadernes, Sandenes og Marskens Natur- historie1'. Kgl. d. Vid. Selsk. Skrifter, 7. R., Naturv.-math. Afh. II. 1. Kbhvn. 1904. Heri en Mængde yderligere Litteraturangivelser. I. Warming: „Dansk Plantevækst", Strandvegetationen. Køben- havn 1906. J. Mentz: „Marsken ved Ribe“. Hedeselsk. Tidsskr. 1906. Kr. Thomsen: „Om Marsken ved Ribe“. Hedeselsk. Tidsskr. 1907. 5. 105: 58) S. H. A. Rambusch: „Studier over Ringkjøbing Fjord“. Under Med- virkning af N. Hartz, Th. Mortensen, A. Mentz, Kbhvn. 1900. — 105: 39) C. Wesenberg-Lund: i den under 57) anf. Afh. af E. Warming fra 1904. — 112: ®°) I. Mischtchersky: „Journ. d. russ. phys. chem. Gesellschaft“, 1883. Efter „Jahresb. d. Agrikulturchemie“, 1883, S. 13. — 114: 61) H. Stremme: „Uber Kaolinbildung“. Zeitschrift fur praktische Geo- logie, 16. Jahrg., Berlin 1908, S. 122 —129. Smstds. 1908, S. 353. — 116: 62) Paa Dansk findes en historisk Fremstilling ledsaget af mange op- lysende Bemærkninger i: R. Pedersen: „Forelæsninger over Plantefysiologi“, I. Planternes Næringsstoffer. Historisk Indledning, Kbhvn. 1883. Efter Forfatterens Mening gaas der dog i ovennævnte fortjents- fulde Værk noget for stærkt og næppe helt retfærdigt frem mod de gamle Forskere. Saaledes kan fx. Aristoteles’ Anskuelser om Jord som Plantenæring og J. B. v. Helmont’s paa gode Forsøg støttede Teori om Vandets Betydning i samme Henseende næppe siges at være fejlagtige efter de datidige Erfaringer. Og skønt det udsiges om Justus v. Liebig: „At der næppe er nogen, som i dette Aarhundrede har haft større Indflydelse paa Læren om Planternes Ernæring“, dra- ges der dog meget skarpt frem mod de midlertidige Standpunkter, Liebig indtog under sit kæmpemæssige Arbejdes Gang. løvrigt er R. Pedersen’s Værk blevet benyttet af mange, der ikke altid har næv- net deres Kilde. Jeg har brugt det paa flere Steder under den kort- fattede historiske Oversigt, der er givet S. 117 o. flg. Det støtter sig iøvrigt øjensynligt stærkt paa Hermann Kopp’s bekendte „Geschichte d. Chemie“. Saaledes er det S. 119 gengivne Stykke om v. Helmont utvivlsomt oversat efter Kopp’s Gengivelse af v. H.’s latinske Tekst, uden at det dog er angivet. Blandt den uhyre udenlandske Litteratur om Planternes Er- næring findes en Mængde Værker og Tidsskriftartikler, der ogsaa berører Sagens historiske Side, saa at det er vanskeligt med Rette at fremhæve' enkelte blandt den store Vrimmel. Let tilgængelige historiske Oplysninger om de ældre Anskuelser før Justus v. Liebig findes i: