Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
222
Henvisninger og Anmærkninger
S. 78: 4S) J.J. Berzelius: „Lehrbuch d. Chemie“, ubersetzt v. F. Woehler, 4. Aufl.
8. Bd., Leipzig 1839, S. 397—409. Analyserne angives at være af
Hermann.
— 79: 44) Spørgsmaalet om Humusstoffernes Lighedspunkter i den kolloidale
Tilstand og Forskelligheder i anden Henseende er meget grundigt be-
handlet i: A. Baumann: „Untersuchungen iiber die Humussauren“.
Mitteilungen d. K. Bayr. Moorkulturanstalt, Heft. 3, Stuttgart 1909,
S. 91 o. flg.
- 79: 4S) Efter S. M. Jørgensen: „Lærebog i organisk Kemi", 2. Udg., Kbhvn.
1906, S. 580 o. flg. Heri ogsaa Litteraturangivelser om de berørte
Spørgsmaal.
— 80: 4|’) A. Dojarenko: „Der Stickstoff des Humus". Die landwirtsch. Versuchs-
stationen, Bd. LVI, Berlin 1902, S. 311 — 320. Forfatterens Betegnelser
er ikke i Overensstemmelse med den almindelige kemiske Sprogbrug
m. H. t. Aminer og Amider.
— 83: 47) Wo. Ostwald: „Grundriss d. Kolloidchemie“, Dresden 1909, S. 69 o. flg.
— 83: 4R) Enzymernes katalytiske Virkning er allerede 1843 omtalt udførlig af
Hollænderen G. J. Mulder. Jfr. den tyske Oversættelse af hans Værk
„Allgemeine physiolog. Chemie“, Braunschweig 1844, S. 28 o. flg. Efter
moderne Synspunkter i Ludwig Jost: „Vorl. iiber Pflanzenphysiologie“,
2. Aufl., Jena 1908, S. 174 o. flg.
— 83: 4fl) Den 4S) anførte Lærebog S. 314.
85: "") Orla Jensen: „Die Hauptlinien d. naturlichen Bakteriensystems nebst
einer Ubersicht d. Gärungsphänomene“. Centralbl. f. Bakteriologie,
XXII B., Jena 1909, Nr. 11 —13.
— 87: 51) A. Mayer: „Die Gärungschemie“, neubearbeitet von Jakob Meizen-
heimer. 6. Aufl., Heidelberg 1906, S. 240.
— 89: '-) Wilhelm Ostwald: „Fremgangsmaade til Iltning af Ammoniak til Sal-
petersyre og andre af Kvælstoffets Ilter". Kgl. dansk Patent Nr. 5517,
23. Marts 1903.
— 89: ■”) J. G. Forchhammer: „Lærebog i Stoffernes almindelige Chemi“, Kbhvn.
1842, S. 440.
— 90: "4) Th. Schloesing & A. Miintz: „Sur la nitrification par les ferments
organisés“. Comptes rendus hebdomaires des seances de l’academie
des Sciences. Tome 84, Paris 1877, S. 301 o. flg.
Smstds. Tome 86, 1878, S. 892 o. flg.
— 89, 1879, S. 891 og 1074.
— 91: ”°) E. Warming: „Den systematiske Botanik“, 3. Udg., Kbhvn. 1891,
S. 66 o. flg.
— 98: n6) Poul Ehrenberg: „Die Bewegung des Ammoniakstickstoffes in der
Natur“. Mitteilungen d. landwirtsch. Inst. d. kgl. Universität, Breslau
1907, 4, S. 1 o. flg.
— 100: ■") Om Marskdannelse se navnlig:
J. G. Forchhammer: „Strandens Dannelse paa Vestsiden af den
jyske Halvø“. Dansk Folkeblad, VIII Aarg., Kbhvn. 1842.
J. G. Forchhammer: „Om Marsk, Dynd og Tørv“. Foredrag i d.
kgl. d. Landhusholdningsselskab, Januar 1865.
Begge Afhandlinger er optrykt i J. F.Johnstrups Udgave af „Al-
menfattelige Afhandlinger og Foredrag" af J. G. Forchhammer, Kbhvn.