Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
8 Jordbunden mark, har dette Pløjelag en Tykkelse af c. 25 Cm. (c. 10") men kan, hvor Jorden undergrundpløjes eller kulegraves som i Gartneriet naa større Tykkelse. I Naturskov, paa urørt Lynghede eller paa natur- lige Græsmarker eller Enge, hvor Plov eller Spade ikke har været i Jorden, gaar Overgrunden lige op til Overfladen, men saadanne Stræk- ninger med jomfruelig Jord er meget sjældne i Danmark, om de overhovedet findes her. Alle andre Steder findes øverst et mer eller mindre udpræget Kulturlag, under hvilket Overgrunden gaar ned til vekslende Dybde i Reglen 1 —1,5 M. Det ligger i Sagens Natur og i Overgrundens Oprindelsesmaade, at der kun i de færreste Tilfælde er en ganske skarp Grænse mellem Over- og Undergrund men derimod vel en Grænsezone, hvori Under- grunden gaar over i Overgrunden. Som vi senere skal se gennem der- over anstillede Analyser, er denne Grænsezone ved vor vigtigste Un- dergrundsjordart Moræneleret dog kun tynd, saa at Grænsefladen mellem Over- og Undergrund er meget let at iagttage. I Fig. 1 er saa- ledes gengivet efter A. Jessen et Fotografi af en Morænelerklint nærved Wedellsborg paa Fyn. Overgrunden, der er 1,5 M. mægtig, skiller sig tydelig ud fra det uforvitrede Moræneler, der danner Undergrunden. Grænsefladen, der skiller Over- fra Undergrund, har ofte en meget bugtet og uregelmæssig Form, saa at Overgrunden strækker sig tap- eller kedelformig ned i Undergrunden. Mange forskellige Forhold er raadende i saa Henseende, dels selve Undergrundens Beskaffenhed og dens Vandføring til forskellige Aarstider men ogsaa Arten af den Plante- vækst, der vokser paa Overfladen og sender Rødderne nedad, da Plan- ternes Rødder efter Planternes Art og Udvikling og efter Næringsind- holdet og Fugtighedsindholdet i Jordbunden trænger ned i Jorden i højst forskellig Dybde. En Jordbund med en Overgrund af ringe Tykkelse kaldes fladgrundet, hvorimod Jordbund med dyb Overgrund (1,5—2 M.) kaldes dybgrundet. Jordbundens Beskaffenhed. Jordbunden er som Stof betragtet en Blanding af luftformige, flydende og faste Stoffer. Jordbundens større eller mindre Godhed overfor Plante- væksten afhænger ikke alene af disse forskellige Stoffers relative Mængde, men ogsaa i høj Grad af Blandingsmaaden, saa at den rette Porøsitet kommer til Stede og bevares. Ved .Agerdyrkningen gælder det derfor dels at vælge den rette Form for Bearbejdningen afjorden, dels i høj Grad at vælge den rette Tid for Bearbejdningen, naar Jor- den er bekvem at arbejde i, d. v. s., naar den ved Bearbejdningen op-