Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

De faste Bestanddele 45 bunden, der vil kunne faa højst uheldige Følger (Blysand og AhU dannelse). Ved Jorddyrkning er man i Stand til ved Bearbejdning, Tilførsel af Jordforbedringsmidler og Gødning at skabe en god Vokseplads for Planterne — en god Overgrund — selv hvor Undergrunden i saa Hen- seende er af meget ugunstig Art, men det vil dog altid være af stor Be- tydning i økonomisk Henseende at have en god Undergrund. Det vil derfor være naturligt ved Betragtninger over Jordbundens forskellige Ejendommeligheder at begynde med at undersøge de Jordlag, der paa de forskellige Steder i Danmark danner Underlaget for den dyrkede Jordbund, altsaa med en Beskrivelse af: Undergrunden: Moræne ler. Fra Beskrivelsen af Danmarks Geologi (2. Bd. S. 104) vil vi vide, at det fortrinsvis er Bundmorænen fra den yngre baltiske Istid, der danner Undergrunden paa de danske Øer, Østjylland og visse Strækninger mod Nordvest. Ved Istidens Slutning laa disse Stræk- ninger, som tidligere omtalt, hen som øde stenbestrøede Lerbanker, hvis vilde af Gletscherelvene frembragte Konturer Regn og Nedskridninger i Tidens Løb de fleste Steder afrundede og udglattede, saa at det nu- værende Danmarks afrundede Landskabsformer derved blev udmode- leret. I visse Egne havde dog Moræneleret som tidligere beskrevet en pladeformig Udbredelse ovenpaa de ældre Lag, som vi ser det i „ Slet- ten “ i Nordfyn, „ Heden “ paa Sjælland og den største Del af Laaland, hvilke Strækninger alle høre til de frugtbareste i Danmark. Moræneler er som Masse en meget typisk usorteret Jordart. Ler- partikler under O,ooi Mm. i Størrelse, endnu uforvitret Stenstøv, dels af danske Stenarter (Kridtformationen), dels af skandinavisk Oprindelse, finere og grovere Sand, Grus og Sten op til Blokke saa store som Hes- selagerstenen veksler i uregelmæssig Blanding. Saaledes fandtes ved Analyser af 13 Prøver af „Øvre Moræneler“ fra forskellige Steder i det nordøstlige Sjælland Mængden af Sten over 2,o Mm. i Vægtprocent af hele Jordarten at veksle mellem 0,3% og lO,o°/o. I Finjorden (under 2,o Mm.) vekslede Bestanddelene under O,oi Mm. i Vægtprocent mellem 16,6 % og 59,3%. Dog kan man, naar man undersøger et større sam- menhængende Morænelerparti, iagttage, at Sammenblandingen af finere og grovere Bestanddele kan være foretaget saa grundigt under Istiden, at Jordarten har en temmelig ensartet Beskaffenhed indenfor den givne Strækning. Som Eksempel herpaa kan anføres en Række Undersøgelser, der i Sommeren 1892 blev udført paa en lidt over 100 Hektarer stor Strækning ved Lyngby Landboskole nær København19). Morænens ufor-