Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
Overgrunden 57 netop de Stoffer, som Dyrkningsforsøg i Praksis har vist er nødvendige ved Op- dyrkning af Mosearealer. Overgrunden. De i det foregaaende nævnte geologiske Dannelser er de vigtigste Jordarter, der danner Undergrunden for den dyrkede Jord i Danmark. Af denne Undergrund er der som nævnt (S. 7) ved Forvitring og ke- misk Omsætning mellem Mineralbestanddelene og ved Tilførsel og Ind- blanding af ny Stoffer stammende fra levende og døde Organismer op- staaet et mer eller mindre tykt Lag Overgrund, hvis øverste Del i den egentlig dyrkede og bearbejdede Jord (Havejord, Agerjord) er gaaet over til et Kulturlag (1. Bd. S. 96), medens dette Jordlag i vedvarende Græsmarker, i Enge og i Skovjorden dels staar paa Overgangen mellem Kulturlag ogjord i Naturtilstanden, dels maaske endnu er ren Naturjord. Overgrundens Beskaffenhed kan være ret forskellig paa de forskel- lige Steder paa Grund af Underlagets Forskelligheder samt paa Grund af de forskellige Kræfter, der har medvirket ved Overgrundens Dan- nelse. Undergrundens Beskaffenhed er allerede blevet omtalt i det fore- gaaende, det staar nu tilbage at beskrive de forskellige Arter af Over- grund, der hyppigst forekommer, men inden dette sker, vil det være hensigtsmæssig at henvende Opmærksomheden paa de Kræfter, der bi- drager til Overgrundens Dannelse. Vejrsmuldring og kemisk Forvitring, der ved de fleste Jord- arter indleder Dannelsen af Overgrunden, er allerede indgaaende omtalt under den dynamiske Geologi (1. Bd. S. 156 —161). Det gennemsivende Vand kan fra Overgrunden efter Omstæn- dighederne bortføre store Mængder Stoffer, navnlig Kali og Kalksalte, som de S. 42 anførte Analyser af Drænvand viser. Som et andet ret oplysende Eksempel paa, hvorledes der gennem Vand kan bortføres store Mængder af Plantenæringsstoffer fra Jordbunden, kan følgende Undersøgelser afVandet fra Gudenaa nævnes26). Vandføringen er ved Randers gennemsnitlig Aaret rundt vel 20 M.3 pr. Sekund, altsaa om- trent 630 Millioner Kubikmeter aarlig. Da 100 Liter Vand opgives at indeholde 0,2 Grm. Kali (K2O) og 6 Grm. Kalk og Magnesia (CaO -f~ MgO) i opløst Tilstand, vil den aarlige Vandmængde i Gudenaa bortføre fra sit Opland c. 1260 Ton Kali og 37 800 Ton Kalk og Magnesia. Da 3 Ton Kali har en Værdi af c. 1000 Kr.*), har de nævnte 1260 Ton Kali, som aarlig udvaskes af Jordbunden i Gudenaaens Opland, en Værdi af 420 000 Kr. Værdien af Kalitabet gennem alle Danmarks Vandløb ) 100 Kg. 12% holdig Kainit koster omkring 4 Kr.