Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Overgrunden 59 af Jordbundens øverste Lag. Af højere Dyr er det under vore Forhold særlig Muldvarpen undertiden ogsaa Vandrotten, der spiller en Rolle i saa Henseende. Paa ikke bearbejdet Jord særlig paa tørrede Engarealer og tørlagte Mosestrækninger kan man om Foraaret se Jord- bunden oversaaet med „Muldskud hvorved Dele af Undergrunden bringes til Vejrs og aflægges paa Overfladen, saa at disse Dyr i Tidens Løb ud- fører en Art Kulegravning af Jorden. I den dyrkede Mark og i Skoven kan de forskellige Musearter i mindre Maalestok udføre et lignende Arbejde. Den herved stedfindende Jordblanding er ikke uden Indflydelse paa Jordbunden, og Hullerne i Jorden kan tjene som Adgangsveje for Vand og Luft til Undergrunden. I tidligere Tid frembragte i Skovegnene de i tusindvis løsgaaende Oldensvin ogsaa ved deres Roden en Del Omlejring af de øverste Jordlag, hvad der maa anses for at have haft en ikke helt uvæsentlig Indflydelse paa Skovens Trivsel28). I enkelte Egne udfører Grævlingen et noget lignende Arbejde, men i langt ringere Maalestok. I Omegnen af Krasnoufinsk i Guvernementet Perm i Rusland spiller efter A. Gordjagin’s Beskrivelse (1893) Myrerne en overordentlig stor Rolle. De forvandler Jordbunden indtil 43 Cm. Dybde til „en smaa- grynet Jordmasse'1 og bidrager saaledes ganske væsentlig til Dannelsen af et Overfladelag, der er af stor Betydning for Plantevæksten. Under andre Himmelstrøg virker andre Dyreformer paa lignende Maade. Saaledes er Steppegnavernes gravende Virksomhed over- ordentlig stor baade i den russiske og sibiriske Steppe og lignende Egne i Nord- og Sydamerika. Den ogsaa her i Danmark bekendte amerikanske Naturhistoriker E. Thompson-Seton, der har givet mange udmærkede Skildringer af vilde Dyrs Liv, har med Forkærlighed gennem mange Aar studeret den Virk- somhed, de forskellige Arter af Geomys eller Gopher-Gruppen udfolder ved Mulddannelsen over store Strækninger, særlig i de vestlige Egne i Nordamerika. The Gopher, som man savner et passende dansk Navn for, er Gnavere, der veksler fra en lille Kanins til en Markmus’ Stør- relse. De fører et underjordisk Liv, der minder om Muldvarpens i den gamle Verden, og findes i utallige Mængder baade i Prærieegnene og i Skovdistrikterne navnlig i Dakota, Montana, Minnesota og Wyoming. Seton, der er vel bekendt med Ch. Darwin’s senere omtalte Undersøgelser over Regnormenes Betydning ved Mulddannelse, viser, at i Følge hans egne og andre Zoologers Undersøgelser mangler der Regnorme i disse Egne, men at de omtalte Gnavere i mange Henseender udfolder en ganske lignende Virksomhed ved Dannelse af et Lag muldet Over- grund. I de nævnte Egne findes trods Mangelen paa Regnorme overalt,