Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Humusstofferne
75
staar Stofferne i den levende Organisme nær (Harpiks m. m.), men dog
er undergaaet nogen Forandring, dels ogsaa Stoffer, der ved deres
mørke Farve og andre Forhold maa siges at være virkelige Humus-
stoffer. Dette kan oplyses ved nogle Eksempler:
Af Tørv og formuldet Fyrretræ har J. G. Forchhammer med Vinaand
udtrukket flere tildels vel krystalliserende harpiksagtige Stoffer, som han
gav forskellige Navne38). De staar Harpiksarterne i de levende Plante-
dele nær, men er dog næppe identiske med dem, men har undergaaet
en mindre gennemgribende Omdannelse.
Af leret Agerjord fra Nord-Dakota har O. Schreiner & E. C. Shorey
med Vinaand udtrukket et farveløst vel krystalliseret Stof Agrosterin 39).
Det smelter ved 237 0 og giver de for Cholesteringruppen karakteristiske
Reaktioner. Det er ligesom de i forskellige Plantedele og dyriske Or-
ganer forekommende andre Led af denne Gruppe (Cholesterin, Phyto-
sterin) et „uforsæbelig Fedtstof" (d. v. s. Alkoholart), men dog ikke helt
af samme Sammensætning som de fra Organismerne kendte Stoffer.
I naturlige Humusstoffer af ret forskellig Oprindelse, saaledes i for-
muldet Egetræ, formuldet Fyrretræ, i „Gytje“ fra forskellige Steder, i
„Sortjord“ fra Rusland, i Agerjord fra Norge og fra Tyskland har den
norske Kemiker E.J. Michelet kunnet paavise og bestemme Pentosaner
og Methylpentosaner40), og der er af H. v. Feilitzen og andre ogsaa i
Tørv blevet paavist Pentosaner.
Flere lignende Undersøgelser af forskellige Forskere kan fremdrages,
men de paaviste Stoffer af de omtalte Arter kan næppe anses for
Humusstoffer.
De egentlig mørktfarvede Humusstoffer fremkommer af de organiske
Rester i Jordbunden ved mere dybt indgribende kemiske Forandringer.
Herved mistes der noget Kulstof samt Ilt og Brint, der gaar bort som
Kulsyre, Kulbrinter og Vand m.m. Rent empirisk fremgaar dette eksem-
pelvis af nedenstaaende Analyser efter Will & Meyer af Egetræ paa for-
skellige Formuldningstrin. I Analyserne er Tallene beregnet for det
askefri Tørstof uden Hensyn til Kvælstofindholdet:
Egetræ friskt
C................... 50,6 %
H.................... 6,o -
O................... 43,4 -
lysebrunt mørkebrunt
53,6% 56,2%
5,2 - 4,9 -
41,2 - 38,9 -
De kvælstofholdige Stoffers Omdannelse i Naturen er rent empirisk
undersøgt af Amerikaneren H. Snyders ved at lade Stofferne forraadne
i Løbet af et Aar og derefter analysere dem. Forraadnelsesprodukterne