Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren
Forfatter: S. Fritz
År: 1885
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
UDK: 55151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
for Luftens Spændkraft eensformig overalt i Atmosphæren,
eller bedre, tænke sig en Tilstand aldeles uden Varme, men
den atmosphæriske Masse alligevel i Besiddelse af Elasticitet,
som naar der er Varme tilstede. Ved en saadan Tilstand
uden Varme turde nemlig da ogsaa Vandets Formforandringer,
saavelsom den elektriske og magnetiske Kraft, antages at
forsvinde, saa at Tiltrækningskraften blev enevirkende Kraft
i Atmosphæren, og Atmospliærens Højde og Form vilde da
alene afhænge af denne Krafts Samvirken med den elastiske
Masses Spændkraft.
Ifølge den Spændkraft, Luftmassen besidder som ela-
stisk, vilde den atmosphæriske Luft udvide sig i det Uende-
lige i Verdensrummet, hvis den ikke blev holdt tilbage ved
Jordoverfladen af Jordens Tiltrækningskraft. Ifølge den
samme Elasticitet er Luftmassen tillige sammentrykkelig,
eller en given Luftmasse lader sig ved en ydre Kraft sammen-
trykke til et mindre Rumfang, hvorved Massen faaer en
større Tæthedsgrad. Med Tæthedsgraden voxer Spænd-
kraftens Styrke, og dens Styrke bliver netop ligestor med
Styrken af den sammentrykkende ydre Kraft, idet det er
Ligevægten imellem de to Kræfter, der bestemmer Tætheds-
graden, eller der standser Sammentrykningen.
Tænkes altsaa Jordens Tiltrækningskraft og Luftens
Spændkraft som enevirkende Kræfter i Atmosphæren, virker
Tiltrækningskraften paa enhver Deel af Luftmassen, og en
overliggende Luftmasse vil da altid udøve et Tryk paa den
underliggende Luftmasse, der staaer i Forhold til den over-
liggende Masses Størrelse, og til dens Afstand fra Jordens
Midtpunkt. Paa Grund af dette Tryk faaer den underliggende
Luftmasse en større Tæthedsgrad end den, Tiltrækning-
kraftens Virkning vilde fremkalde, hvis den overliggende
Luftmasse havde manglet.
Tæthedsgraden i ethvert Punkt i Atmosphæren er saa-
ledes bestemt ved Tiltrækningskraftens Virkning paa den
over Punktet liggende Luftmasse, og Luftens Spændkraft i
Punktet vil netop være ligestor med det Tryk, der svarer
til denne Virkning af Tiltrækningskraften. Da den saaledes
i ethvert Punkt fremkaldte Spændkraft netop har Styrke til
at bære den overliggende Luftmasse, udøver den altsaa et
med denne Styrke ligestort Tryk i alle Retninger omkring