Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

19 Luftmasse, eller Luftmængden, er ligestor allevegne; idet nemlig Luftmængdens Vægt retter sig efter Tiltræknings- kraftens Styrke og bestemmer Tæthedsgraden, bliver Tæt- hedsgraden netop proportional med Styrken, naar Luftmæng- den allevegne er ligestor over ligestore Arealer. Det samme Forhold, der gjælder for Tæthedsgraden i det nederste Luftlag, gjælder ogsaa for Tæthedsgraden i højereliggende Luftlag, og i Atmosphærens allevegne ligestore Luftmængde virke altsaa Differentser i Tiltrækningskraftens Styrke til Forandringer i den sammentrykkelige Masses Tæt- hedsgrad eller Rumfang, uden at fordre Forandring i Mas- sens Mængde, eller uden at virke til Bevægelse i den. For- holdet i Atmosphæren er saaledes modsat Forholdet i Vandet, hvor Differentser i Tiltrækningskraftens Styrke fordrede en anden Fordeling af den usammentrykkelige Masse, for at Ligevægten kunde bestaae. I Atmosphæren aftager Tiltrækningskraftens Styrke opad i et qvadratisk Forhold til Afstanden fra Jordens Midtpunkt; naar da Jordradien er større ved Æqvator end ved Polen, vil Styrken ved Æqvator aftage opad efter større Maalestok, end ved Polen. I selve Polerne forsvinder Centrifugalkraf- tens Virkning i Atmosphæren, medens dens Virkning udenfor Polerne voxer med Afstanden fra Jordaxen eller med Rota- tionshastigheden; under Æqvator er Rotationshastigheden ikke alene størst ved Jordoverfladen, men den voxer tillige efter størst Maalestok ved lige Tilvæxt i Høide eller i Af- stand fra Axen. Medens Tiltrækningskraften ved Jordover- fladen eller i det nederste Luftlag allerede er svagest ved Æqvator, aftager altsaa desuden dens Styrke hurtigere opad ved Æqvator, end ved Polen. Naar da Atmosphærens Luft- mængde er ligestor de to Steder, bliver dens Høide større ved Æqvator end ved Polen, og Atmosphærens Overflade eller øverste Begrændsning faaer en forholdsvis mere flad- trykt Form end Jordoverfladen Den Luftmasse eller Luftsøile, der hviler over et givet ■> Areal paa Jordoverfladen, t. Ex. over et Areal med 1 Qvadrat- fods Størrelse, har imidlertid ikke en prismatisk Form, men paa Grund af Rummets opad tiltagende Størrelse Formen af en afkortet Pyramide. Naar da Atmosphærens Høide er størst ved Æqvator, faaer Søilens Luftmængde, der er ligestor 2*