Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren
Forfatter: S. Fritz
År: 1885
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
UDK: 55151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Luftmasse, eller Luftmængden, er ligestor allevegne; idet
nemlig Luftmængdens Vægt retter sig efter Tiltræknings-
kraftens Styrke og bestemmer Tæthedsgraden, bliver Tæt-
hedsgraden netop proportional med Styrken, naar Luftmæng-
den allevegne er ligestor over ligestore Arealer.
Det samme Forhold, der gjælder for Tæthedsgraden i
det nederste Luftlag, gjælder ogsaa for Tæthedsgraden i
højereliggende Luftlag, og i Atmosphærens allevegne ligestore
Luftmængde virke altsaa Differentser i Tiltrækningskraftens
Styrke til Forandringer i den sammentrykkelige Masses Tæt-
hedsgrad eller Rumfang, uden at fordre Forandring i Mas-
sens Mængde, eller uden at virke til Bevægelse i den. For-
holdet i Atmosphæren er saaledes modsat Forholdet i Vandet,
hvor Differentser i Tiltrækningskraftens Styrke fordrede en
anden Fordeling af den usammentrykkelige Masse, for at
Ligevægten kunde bestaae.
I Atmosphæren aftager Tiltrækningskraftens Styrke opad
i et qvadratisk Forhold til Afstanden fra Jordens Midtpunkt;
naar da Jordradien er større ved Æqvator end ved Polen, vil
Styrken ved Æqvator aftage opad efter større Maalestok,
end ved Polen. I selve Polerne forsvinder Centrifugalkraf-
tens Virkning i Atmosphæren, medens dens Virkning udenfor
Polerne voxer med Afstanden fra Jordaxen eller med Rota-
tionshastigheden; under Æqvator er Rotationshastigheden
ikke alene størst ved Jordoverfladen, men den voxer tillige
efter størst Maalestok ved lige Tilvæxt i Høide eller i Af-
stand fra Axen. Medens Tiltrækningskraften ved Jordover-
fladen eller i det nederste Luftlag allerede er svagest ved
Æqvator, aftager altsaa desuden dens Styrke hurtigere opad
ved Æqvator, end ved Polen. Naar da Atmosphærens Luft-
mængde er ligestor de to Steder, bliver dens Høide større
ved Æqvator end ved Polen, og Atmosphærens Overflade
eller øverste Begrændsning faaer en forholdsvis mere flad-
trykt Form end Jordoverfladen
Den Luftmasse eller Luftsøile, der hviler over et givet
■> Areal paa Jordoverfladen, t. Ex. over et Areal med 1 Qvadrat-
fods Størrelse, har imidlertid ikke en prismatisk Form, men
paa Grund af Rummets opad tiltagende Størrelse Formen
af en afkortet Pyramide. Naar da Atmosphærens Høide er
størst ved Æqvator, faaer Søilens Luftmængde, der er ligestor
2*