Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

26 til en mindre Tæthedsgrad i den ene Deel af Laget, end i den anden, idet Tiltrækningskraftens Virkning paa Lagets Masse da ikke længere er eensformig allevegne. Varmen er altid ulige fordeelt i alle Luftlag i Atmo- sphæren som en Følge af Rotationen og af Jordaxens Stil- ling til Jordbanens Plan, og Varmemodsætningen i de en- kelte Luftlag voxer fraoven nedad med Luftens Tæthedsgrad, saalænge der sees bort fra Virkninger af de ved Varme- modsætningen opstaaede Bevægelser. Varmeforøgelsen ved den direkte Solvarme staaer nemlig i Forhold til Luftens Tæthedsgrad, medens Varmetabet ved Luftens Varmeudstraa- ling staaer i Forhold til dens Varmegrad, og naar Forøgelsen om Dagen tildeels er større end Tabet ved Udstraaling, og da størst i det tætteste Luftlag, er den derimod ophørt om Natten, medens Tabet ved Udstraaling, der tildeels ikke føles, hvor det er Dag, hvor det er Nat bliver størst i det var- meste Luftlag. Idet Jordoverfladen paa den Halvdeel af den, hvor det er Dag, er udsat for en meget forskjellig Solvarme, og idet Jordoverfladen tillige efter sin forskjellige Beskaffen- hed hverken opvarmes eller afkøles eens, vil den fra Over- fladen udstraalende indirekte Solvarme ogsaa føre til Varme- modsætninger, der ligeledes blive størst, hvor Luftens Tæthedsgrad er størst, ligesom den endvidere ved Berøringen imellem Jordoverfladen og et nederste Luftlag særligt vil meddele Overfladens Varmemodsætninger til dette Luftlag. Vilde man da undersøge Beskaffenheden af en Bevægelse, der opstaaer hvor en Deel af et Luftlag opvarmes stærkere end de omgivende Dele af samme Lag, kunde der som Exempel vælges Forholdet i det nederste Luftlag, naar en flad 0 om Dagen opvarmes stærkt ved Solvarmen. Dersom Luftmassen over en 0 og over det nærmest omgivende Hav var i en Hviletilstand, og Øens Overflade i Modsætning til Havets i et givet Øieblik ved Solvarmen fik en høi Varmegrad, der baade ved Udstraaling og ved Be- røring meddeelte sig til den over Øen hvilende Luft, vilde særligt et nederste Luftlag blive opvarmet over Øen og var- mere der, end over Havet. Spændkraften bliver altsaa for- øget i Lagets Masse over Øen, eller Lagets Masse maa ud- vide sig der, og denne Udvidelse vil foregaae opad, da den der møder det mindste Modtryk. I selve Laget vil der da