Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren
Forfatter: S. Fritz
År: 1885
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
UDK: 55151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
over større Arealer, hvad der særligt er Tilfældet ved Mod-
sætningen imellem Jordens varmeste og koldeste Egne, maa
Centrifugalkraften derimod kunne føre til større Uligheder i
Luftmassens Fordeling med deraf følgende Differentser i
Lufttrykket ved Jordens Overflade. Ved de vandrende Kreds-
løbsbevægelser vil Centrifugalkraften endeligt faae særlig Be-
tydning ved, at Vandringen har en større Hastighed i Kreds-
løbets øvre, end i dets nedre Deel, og Betydningen vil altsaa
staae i Forhold til Kredsløbsbevægelsernes Høide, der igjen
er afhængig af Varmemængdens Fordeling saavel i Atmo-
sphærens lavere, som i dens høiere Dele.
Den Varmemængde, Solens Varmestraaler afgive til At-
mosphæren paa deres Vei igjennem den, staaer i Forhold til
det Antal Luftdele, hvortil Straalerne underveis afgive Varme.
Hvor Varmestraalernes Retning er lodret eller nærmer sig
til at være lodret paa Jordoverfladen, er deres Vei igjennem
Luftlag af alle Tæthedsgrader kort i Sammenligning med,
hvor Varmestraalerne tangere Jordoverfladen, og i sidste
Tilfælde fordobles endnu Veilængden, idet Straalerne tillige
gjennemløbe Atmosphæren paa den anden Side af Tange-
ringspunktet. Et Sted paa Jordens Overflade vil herefter
om Middagen modtage den største Varmemængde fra Solen,
da Stedet saa ifølge Straalernes mere vertikale Retning
træffes baade af de fleste og af de varmeste Straaler, og
det vil kun modtage en ringere Varmemængde ved Solop-
gang og Solnedgang; idet imidlertid Jordoverfladens Varme-
udstraaling er mindre kraftig end Solens Varmevirkning, vil
Jordoverfladens Varmegrad endnu voxe i nogen Tid efter
Middagen. I Atmosphærens Luftmasse bliver Solens direkte
Varmevirkning derimod anderledes fordeelt; i Omkredsen af
Dagen vil den enkelte Luftdeel i forholdsviis længere Tid
være udsat for Solens Varmevirkning, end midt paa Dagen,
og den vil i lige Tid træffes af de fleste Varmestraaler i
Dagens Omkreds. Varmestraalerne her ville imidlertid i
Atmosphærens nedre Deel allerede have afgivet Varme til
forholdsviis mange Luftdele, hvorimod de i Atmosphærens
øvre Deel kun have afgivet Varme til faa Luftdele, og Varme-
virkningen i Atmosphærens øvre Deel vil da være større i
Dagens Omkreds, end midt paa Dagen.
Varmemængden, som Jordoverfladen modtager om Dagen,
forplantes til Luftmassen i en nederste Deel af Atmosphæren