Et Forsøg På En Oversigt Over De Virkende Kræfter Og Deres Indbyrdes Virksomhed
Atmosphæren

Oi trækningskraften vil da ligesom ved en ulige fordeelt Varme virke til Bevægelser i Massen, der i Form af Kredsløb vilde stræbe hen til en eensformig Fordeling af Dampene uden at forandre Mængden af den over ethvert Sted tilstedeværende Masse, men der, idet Dampene derved udsættes for Varme- forandringer, kunne føre til Dampfortætninger, som yder- ligere forstyrrede Ligevægten og førte til nye Bevægelser. Hvor Vanddampenes Fordeling i Massen er i Lighed med Varmemængdens Fordeling, ville de omhandlede af Tiltræk- ningskraften fremkaldte Dampbevægelser virke forstærkende paa Varmebevægelserne; hvor Vanddampenes Fordeling der- imod er forskjellig fra Varmemængdens, saaledes som det bliver Tilfældet over vandløse Egne paa Fastlandene, ville Dampbevægelserne deels kunne virke svækkende paa Varme- bevægelserne, deels kunne optræde söm selvstændige Bevæ- gelser. Dampbevægelserne ville endvidere ligesom Varme- bevægelserne paavirkes af Centrifugalkraften, hvorved der kan opstaae Uligheder i Massens Fordeling med tilsvarende Lufttryksforandringer. Da Dampmængden bestandigt fornyes og varieres ved Dampudviklingen og Dampfortætningen, lige- som det samme er Tilfældet med Varmemængden ved Sol- varmen og Varmeudstraalingen, bliver der ogsaa Analogi imellem Damp- og Varmebevægelser derved, at begge stadigt ville være Variationer underkastede og ikke kunne udeblive. Medens der saaledes finder en Analogi Sted imellem Varmemængdens og Dampmængdens Betydning for Bevægel- serne med Hensyn til Forholdet imellem Rumfang og Vægt i den atmosphæriske Masse, er der derimod i en anden Hen- seende en væsenlig Forskjel imellem Varme og Damp. Me- dens Varme er en Kraft, er Damp en Masse, der er lige- stillet med Luftmassen, kun at den allerede er udsat for Fortætning under de i Atmosphæren stedfindende Tempera- turforhold. Saasnart altsaa den fra Jordoverfladen fore- gaaende Dampudvikling er større det 'ene Sted end det andet, bliver der ogsaa en forskjellig Tilgang af Masse eller Vægt til den allerede tilstedeværende Masse i et Jordover- fladen nærmestliggende Luftlag. Tænker man sig under en Hviletilstand i Luften en Dampudvikling begyndende, vilde nemlig i en første Tidsdeel de udviklede Dampe paa Grund af Friktionens Modstand kun forekomme i et nederste Luft-