Anviisning til at dyrke Turnips, Kaalrabi, Runkelroer og Gulerødder

67 ved Haandhakning, Skufning og Lugning; 2 å 3 Behak- ninger og Rensninger ville i Almindelighed være tilstrækkelige. Efterplantning af Gulerødder kan ikke lade sig gjpre, og kommer der Pletter i Gulerodstykket, maae disse benyttes paa anden Maade, f. Ex. beplantes med Runkelroer eller Rutabager. Tiden til Optagningen falder gjerne fra Midten af Optag- October til Midten af November; har Sommeren været mn9en' meget tyr, er Bæxten gjerne sat tilbage; men falder der da megen Regn i September, begynder Guleroden paa en Maade en ny Væxt, der vedvarer til Frosten indtræder. Da Gulerødderne, især naar de ere optagne, ikke taale Frost, bør Optagningen ikke udsættes for længe. Optag- ningen bør helst flee i tørt og koldt Vejr, da de saa bedst holde sig; almindeligst tages de op med en tregrenet Fork; hvor de ere dyrkede paa Drille, kan Optagningen lettes ved at oppløie Raderne med en Plov, hvilket navnlig godt lader sig gjøre med de Sorter, der voxe ud af Jorden. Efterhaanden som Gulerødderne optages, henlægges de i Rader, hvorpaa Toppen afstjceres tæt ind til Roden, men ikke en Skive af denne med. De optagne Roer blive lidt i Marken for at tørres, inden de sættes sammen. De op- bevares i Almindelighed ligesom Runkelroer og Turnips i Batterier. Batterierne bør helst gjøres lange og smaa, f. Ex. 2^ Fod hsie; de bækkes med Halm og Jord. Guleroden er en af de værdifuldeste Rodfrugter saavel Anvendelsen, til Fodring som til Fedning, og det hvad enten den an- vendes raa eller kogt; den ansees tillige for et Forebyggelses- middel og Lægemiddel for visse Sygdomme, s. Ex. Kolik, og Krop hos Hesten. Den er fortrinlig for Malkekøer, da den ikke alene forøger Mcelkeudbyttet, men giver Mælken og Smørret en behagelig Smag. Opfodret sammen med Tnrnips eller Kaalrabi, siges den at skulle betage Mælken og Smørret den. Afsmag, som disse Rodfrugter ellers ere til- bøjelige til at meddele dem. To Skpr. daglig, 'med lidt Tilsind af Ho og Halm, vil være en god Givl for en