Dyrenes Liv: I Pattedyr

104 DYRENES LIV hjemsøger en Frugthave, æder de hele Natten og gør en saa stærk Støj, at man kan høre dem langt bori. Man beskytter Frugllræerne ved at spænde Næt over dem. Hunnen føder kun én Gang om Aaret og kun én eller to Unger, som den bærer om med sig under Flugten. I Fangenskab bliver disse Dyr allerede efter faa Dages Forløb tamme. Kødet spises og skal have en Del Lighed med Kanin- eller Hønsekød. Den største af alle kendte Arter, Kalong’en (Pteropus edulis) har en Kroplængde af 40 Ctm. og et Vingefang indtil 1,5 M. Dens Hovedfarve er mørkebrun. Den lever paa de indiske Øer, saavel i de støi-re Skove som i de Frugttræplantninger, der omgiver Landsbyerne. Undertiden bedækker den Grenene saa tæt, at man næppe kan skelne disse fra Dyrene. Enkelte Træer er bogstavelig behængte med Tusinder, der om Dagen sover her, saa længe de ikke forstyrres, men i saa Fald flyver skarevis om i Luften. Henimod Aften sætter Massen sig i Bevægelse, og den ene flyver i en vis Afstand efter den anden. Da en Naturforsker løsnede et Skud mod en usædvanlig lavt flyvende Kalong, faldt dens ved Brystvorterne hængende Unge ned; men inden denne endnu havde naaet Jorden, var Moderen lynsnart styrtet efter den, havde grebet den med Tænderne og løftede sig atter tilvejrs og for bort med den reddede Lille. Skønt Kalongen især lever af Frugter — navnlig de søde Figener og Mangofrugter — nøjes den dog ikke altid med Planteføde alene. Saaledes har en Rejsende, Shortt, for ikke lang Tid siden til sin Overraskelse lært den at kende som Fiskerøver, idet han saa Ka-longer [flyve ned og med Fødderne gribe Smaaflsk, der massevis legede og sprang i Overfladen af en Dam. Naar en Fisk var grebet, fløj Røverne, — som han først havde antaget for Fugle — hen i et Tamarindetræ, hvor de fortærede Byttet; og her saa han ganske tydeligt, at det virkelig var flyvende Hunde og ikke Fugle. Saa kræsen Kalongen er med Frugt, naar den lever i Frihed, saa fordringsløs er den i Fangenskab. Her æder den enhver Frugt, man byder den, og desuden ogsaa gærne Kød. Tilmed bliver den paafaldende hurtig tam. Alligevel er det svært at holde disse Dyr fangne i længere Tid. De faar ikke tilstrækkelig Flyvebevægelse, faar Bylder og dør sluttelig. En anden Hovedafdeling af Flagermusene, Glatnæserne (Gymnorhina), mangler Næseblade, men har en lille indvendig Ørelap. Familien er udbredt over hele Jorden med Undtagelse af det kolde Bælte. Arternes Tal er overordentlig stort, og det overvejende Flertal af vore indenlandske Arter hører til denne Familie. De fleste Glatnæser træffes i store Flokke, især i Syden, navnlig under