Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
DYRENES LIV
De store Øjne har gulbrun Iris. Ungerne har samme Farvetegning som de gamle, men Grundtonen er noget lysere.
Farvevariationer forekommer: Grundfarven kan være lysere eller mørkere, i sjeldne Tilfælde endog sort eller hvid.
Man skulde antage, at et saa pragtfuldt tegnet Dyr allerede paa lang Afstand maatte falde de Væsner stærkt i Øjnene, som det efterstræber. Men saaledes er det ingenlunde. Vi behøver blot at tænke paa de Græs- Rør- og Kratbevoksninger, hvori Tigeren hovedsagelig har sit Opholdssted, for at forstaa, at her som saa ofte falder Farve-tegningen nøje sammen med Omgivelserne. Selv øvede Jægere hænder det ikke sjeldent, at de fuldstændigt overser en Tiger, der ligger tæt foran dem.
Tigerens Udbredelseskreds er meget stor; thi den indskrænker sig ingenlunde blot til Asiens varme Lande, særlig Ostindien, men breder sig over en Strækning, der langt overgaar Europa i Omfang. Fra 80° s. Br, forekommer den indtil 53° n. Br. i det sydøstlige Sibirien. Den nordlige Udbredelsesgrænse ligger nærmere Polen end Berlin, og man maa huske paa, at Sibirien har et ganske anderledes koldt Klima end europæiske Lande paa tilsvarende Bredde. Indien er dog Tigerens særligt foretrukne Hjemstavn, men paa de malayiske Øer — med Undtagelse af Java og Sumatra — er den ikke fundet og heller ikke paa Ceylon. I Asiens Højlande og Højfjelde stiger den ikke op, og selv paa Himalayas Sydside er den kun lejlighedsvis truffet paa ca. 2000 Meters Højde. Rørbevoksede Flodbredder, uigennemtrængelige Bambuskrat og lignende Tykninger er dens Ynd-lingspladser; men ogsaa Ruiner: Ikke sjelden ses Tigre — ofte endog tre fire sammen — ligge paa Templer og Mures forvitrede Tinder. Alle Iagttagere sammenstemmer i, at den i ganske paafaldende Grad viser Forkærlighed for ganske bestemte Lejepladser og Skjul, som den stedse udsøger med pinlig Nøjagtighed og søger tilbage til, selv om der findes lige saa gunstige Lokaliteter ved Siden af. En bestemt lille Plet højt Græs eller Siv i Flodbreddens eller Sumpens Rørskove, et bestemt Buskads af Tamarisker eller Eugenier mellem et Dusin ganske lignende i en Flodseng, en bestemt Hob Klippeblokke blandt Hundrede saadanne paa Bakkens Side vedbliver Aar efter Aar at være den samme Tigers Hjem, og hvis den faste Beboer sluttelig skulde bukke under for Jægeren, saa varer det ikke længe, inden en anden besætter den ledige Plads.
Tigeren har alle'Kattenes Sæder og Vaner, udviklede i Forhold til dens Størrelse. Dens Bevægelser er yndefulde som de mindre Kattes og dertil ualmindelig hurtige, behændige og udholdende. Den sniger sig uhørligt afsted, gennemstrejfer paa sine Rovtog hurligt milelange Afstande, bevæger -sig meget rask i Galop og svømmer fortrinligt. Dens Springdygtighed er dog blevet meget overdrevet. Maalinger af Sporene har ikke givet over 5 Meters Springvidde. Træer klatrer den ikke op i, eller kun ganske undtagelsesvis, hvis deres Stamme er hældende eller knudret; glatte, opretstaaende