Dyrenes Liv: I Pattedyr

146 DYRENES LIV Fødslen. Ude paa fri Mark skjuler Moderen sit Kuld i en Klippehule, under Rødderne af et stort Træ eller i tæt Buskads; men naar først Ungerne er bievne saa store som en stor Kat, følger de Moderen paa hendes natlige Røvertog, og snart bliver de — takket være den gode Undervisning, de faar — selv i Stand til at bjærge Føden. En Lcopardhun med diende Unger bliver en Svøbe for den hele Egn. Den røver og dræber med den allerstørste Frækhed og er dog samtidig forsigtigere end nogensinde ellers. Derfor sker det ogsaa sjældnere, at man faar fat i den eller dens Unger. »Den sorte Panter« i Indien er kun en Farvevarietet af den almindelige Leopard. I det indre Højasien træffes Sneleoparden (Felis uncia), der er meget nær beslægtet med den almindelige Leopard, men Sneleopard. paa forskellig Maade er tilpasset efter det køligere Klima, hvori den lever. Dens Pels er tæt, langhaaret og hvidgul med sorte Pletter, og dens Poter er delvis haarklædte paa Undersiden. Mod Syd danner Himalayakæden Grænsen for dens Udbredelse, mod Nord Atajbjærgene og Sydsibirien. Vilde Faar og Geder, Gnavere og Fugle er dens væsentligste Næring, og man har aldrig hørt, at den skulde overfalde Mennesker. Som et Bindeled mellem Katte og Losse kan man betragte Servalen (Felis serval'). Den er smækkert bygget; Hovedet ser paa Grund af de store, brede Øren paafaldentle højt ud, Pelsen er lys graagul med sorte stribeformigt ordnede Pleiter. Den er temmelig hyppig i Sydafrikas Steppeegne. Mindre Pattedyr, men især Fjer-