Dyrenes Liv: I Pattedyr

148 DYRENES LIV ud paa Rov. Under sine Strejftog tilbagelægger deu ofte flere Mil i en Nat, saa at Jægeren ingenlunde altid træffer den i Nærheden af det Sted, hvor den har gjort Bytte. Alle dens Bevægelser er lette og kraftige, og den skal kunne springe 6 Meter og mere. Kun i yderste Nød viser den Mod, men flygter ellers stedse for Mennesker og Flunde. Alle mindre, svagere Pattedyr tjener den til Føde; selv de behændige Aber og den rapfodede Struds er ikke sikre mod dens Angreb. Den behersker Skovens Kroner saavel som Jorden. Rengger iagttog den en Gang paa en Abejagt. Nogle Kapucinerabers fløjtende Raab vakte hans Opmærksomhed, og han greb sit Gevær for at skyde; men pludselig opløftede Abeflokken et Skrig, og fo’r henimod ham. Behæn- Puma. digt svang Dyrene sig fra Gren til Gren, fra Træ til Træ; men klagende Skrig og endnu mere det, at de stadig lod falde Ekskrementer, viste, at de var i stærk Sindsbevægelse. En Puma forfulgte dem og satte ivrigt efter dem i Spring fra Træ til Træ. Med utrolig Behændighed smuttede den gennem de med Slyngplanter omvundne og sammenfiltrede Grene, vovede sig ud paa disse, indtil de bøjede sig, og gjorde da et sikkert Spring over paa det næste Træs Grene. Pumajagten kan næppe kaldes farlig; thi hvis man er forsigtig, har man ikke stort at befrygte, selv af en saaret Puma, der pint af Smerter gaar løs paa sin Angriber. I den nordlige Del af Staten New York skød Pechuel-Loesche med store Hagl en kraftig Puma, der smuttede tæt forbi ham gennem Buskadset. En engelsk Rejsende, som var paa Andejagt paa Pampassletterne, krøb med sin