Dyrenes Liv: I Pattedyr

150 DYKENES LIV Alexander von Humboldt beretter om enkelle, der var mindst saa store som Kongetigeren. Skulderhøjden er omkring 80 Ctm. Pelsen er kort, tæt, blød og glinsende. Saa vel dens Grundfarve som Pletternes Tegning varierer meget. Hos de fleste er Grundfarven rødgul, undtagen paa Snuden, Struben og Benenes Inderside, der er hvide. Pelsen er bestrøet med Pletter eller Ringe af rund, langagtig eller uregelmæssig Fortn; de er sortrandede, og i Ringenes Midte er der et eller to sorte Punkter. Men forøvrigt finder man næppe to, tre Skind, der er nøjagtig ens. Hunjaguaren er i Almindelighed lysere end Hannen. Sorte Jaguarer er ikke særlig sjældne; hos dem er Skindets Grundfarve saa mørk, at de sorte Pletter kun træder svagt frem: Navnet »Jaguar« er af indiansk Oprindelse og betyder »Hundekrop«. Dyret har cn vid Udbredelse — lige fra Buenos Ayres til Yaguarundi. Tegnet i Zoologisk Have. den sydvestlige Del af De forenede Stater, hvor det dog bliver mere og mere fortrængt. Det bebor især Vandløbenes skovbevoksede Bredder, Skovbryn og Sumpe med højt Græs. Morgen og Aften og i lyse maane- eller stjerneklare Nætter gaar Jaguaren ud paa Rov, og alle større Dyr, som den kan overmande, udgør dens Bytte. Den er i enhver Henseende en frygtelig Røver. Saa plump dens Gang end synes, saa let og hurtigt kan den dog bevæge sig, naar Nøden tvinger. Dens Kraft er i Forhold til dens Størrelse paafaldende stor og kan kun sammenlignes med Løvens eller Tigerens. Sanserne er skarpe og ligeligt udviklede, saa at den i enhver Henseende er udrustet til at kunne optræde som et farligt Rovdyr. Desuden er den ingen Kostforagter. Man har i dens Ekskrementer fundet Pigge af Træpindsvin og i dens Mave Levninger af Rotter og Agutier, hvoraf det fremgaar, at den ogsaa gør Jagt