Dyrenes Liv: I Pattedyr

200 DYRENES LIV hærden i Vandet, dens Bevægelser, Ernæringsforhold og aandelige Egenskaber, — saa at den ubetinget hører til vor Verdensdels mest interessante Dyr. At den er et ægte Vanddyr, ser man snart, ogsaa naar man betragter den paa Landjorden; thi dens Gang er paa Grund af dens korte Ben slangeagtigt krybende, dog ingenlunde langsom. Lettest gaar det dog i Vandet, hvorhen den flygter ved den mindste Foranledning, naar den tror sig truet paa Landjorden. Dens hele Legemsbygning gør den ganske særlig skikket til at svømme og dykke; thi den slangeformige Krop, de korte, til kraftige Aarer uddannede Svømmefødder, den stærke, temmelig lange Hale, der kan benyttes som Ror, og den glatte, fedtede Pels — alt dette er Tilpasninger, der gør det muligt hurtigt at gennemskære Vandet. Til at gribe Byttet tjener det skarpe, kraftige Tandsæt fortræffeligt, thi hvor glat og slibrigt det grebne end er, slipper det dog ikke løs Om Vinteren opsøger Odderen Huller i Isen, dykker ned gennem dem og vender tilbage til dem, naar den skal trække Vejret. Disse Huller forstaar den med aldrig svigtende Sikkerhed at finde igen og lige saa dygtig er den til at finde nye Huller paa sine Strejftog.’ Naar blot der er Ishuller saa store, at Odderen kan stikke sin Snudespids igennem for at aande, kan Vandet forøvrigt godt være tilfrosset, uden at dette i mindste Maade hæmmer dens Fiskefangst. Dens Sanser er meget skarpe, og allerede i en Afstand af flere Hundrede Skridt mærker den, naar et Menneske eller en Hund nærmer sig, og i saa Fald flygter den hurtigst muligt ud i Vandet. De uafladelige Forfølgelser, den er udsat for, har gjort den meget sky og forsigtig, men tillige listig, hvorfor man ogsaa Dagen lang kan lure paa den uden at faa den at se. Som Regel gaar den først ud paa Fiskefangst efter Solnedgang og fortsætter saa Natten igennem, helst dog i maaneklare Nætter. Gamle Oddere lever sædvanlig ensomt, men de gamle Hunner strejfer længe om med deres Unger eller forener sig i Parringstiden med andre Par og fisker da selskabeligt. De svømmer altid mod Strømmen og gennemsøger ofte Vandløbet milevidt fra deres Bolig — ikke alene Hovedstrømmen, men ogsaa alle de Bække og Damme" der staar i Forbindelse med den. Hvad Ræven og Lossen tilsammen er paa Landjorden, det er i Vandet forenet hos Odderen. 1 aa ringe Dybder driver Odderen Fiskene ind i Bugter og pisker da med Halen paa Vandfladen for at faa dem til at flygte ind i Huller eller under Stene, hvor de er dens sikre Bylte; paa dybere Vand farer den fra Bunden op mod større Fisk og griber dem pludselig i Bugen. Smaafisk fortærer den, medens den svømmer; større Fisk bærer den op paa Land. Naar der er Overflod paa Næring, myrder den, saa længe der er noget levende i dens Nærhed under Vandet. Foruden sin Yndlingsføde, Fisk, fortærer den ogsaa Krebs, Frøer, Vandrotter og Fugle.